Brolandvej 101, 5320 Agedrup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

CHARMERENDE 60ER VILLA MED BAGHUS OG STOR HAVE

Denne skønne villa kan nu blive din. Villaen er centralt placeret i Agedrup, tæt på daginstitutioner, skole, indkøbsmuligheder og foreningsliv. Villaen ligger ned ad et lukket vænge og er beriget med et baghus, hvor der er eget badeværelse og køkken. Dette giver unikke muligheder for teenageafdeling, gæstehus eller noget helt tredje. Fra Agedrup er der gode busforbindelser til Odense C og Kerteminde. Naturen omkring byen er så smuk, og en kort gåtur kan tage dig til både skov, å og åbne landskaber med dyr på fold. Huset ligger heller ikke langt fra Seden Strand, hvor havet i den grad kan nydes.Går du ind i hovedhuset, er det første du møder husets mønstrede glasdør, der forhindrer indkig udefra, men tillader lyset at strømme ind. Den lyse og rummelige entré har gulvtæppe og fungerer også som en fordelingsgang til husets øvrige rum. Entreen har et gæstetoilet på venstre hånd, i retro stil med små lyse klinker på gulvet og større grå klinker på væggene. Der er gulvvarme i både dette og det andet badeværelse. Stuen er et dejligt rum med store vinduespartier og udgang til en hyggelig udestue på den ene side og et stort stemningsfuldt vindue med sprosser på den anden. Udestuen er en charmerende lille perle med store vinduer og naturligt lysindfald. Her kan haven nydes hele året – selv på kolde regnvejrsdage.I det store køkken har du både plads til spise- og køkkenafdeling. Her er masser af skabs- og opbevaringsplads. Køkkenet er opført i lyse farver, og det fine glasparti i gult mønstret glas tillader lyset fra stuen at komme ind. Fra køkkenet fortsætter du ind i det praktiske og rummelige bryggers, hvorfra der er udgang til den skønne gårdhave. Ned af fordelingsgangen finder du tre værelser og et badeværelse. Badeværelset er af ældre dato og beklædt med retro blå klinker, der fortsætter ned om det indbyggede badekar. Værelserne har alle tre gulvtæpper og en god størrelse. Der er her mulighed for at have både soveværelse, børneværelse og et kontor. Til huset hører som sagt et baghus. Her finder du et badeværelse, et køkken, en stue og et værelse samt et stort disponibelt rum som er registreret som erhverv. Bygningen her har før været brugt til gartneri, men de seneste år har det været opbevaring. Den store have ligger uforstyrret hen, og der er god plads til at etablere din drømmehave eller nyde haven, som den er med sin store græsplæne og sine smukke træer. På den anden side af haven er der en overdækket flisebelagt terrasse, der med hegn og hæk omkring sig udgør en lille privat gårdhave i læ for vind og vejr. Til villaen hører desuden en carport….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Brolandvej 101 , 5320 Agedrup2.195.000 kr.34.952 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.286 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 188 ㎡Grund: 2336 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1963Sidste tilstandrapport er fra: 2024-08-14 check den her