Beskrivelse
Topmoderniseret villa med central beliggenhed
Åbent hus med tilmeldingskrav 24/8 – klik på billede –
Med en beliggenhed i centrum, er du i kort gåafstand til alle midtbyens tilbud. Herudover er der kort afstand til en gåtur omkring søen, eller midtbyens rekreative områder.
Boligen er oprindeligt opført i 1955, men har i 2020 gennemgået den helt store renovering og modernisering. Her har man fjernet alt indvendigt og bygget det hele op på ny. Indretningen består i dag af et stort køkken/alrum med åben forbindelse til den lyse opholdsstue. Stor vinduespartier giver fornemmelsen af lys og rum. Køkkenet byder på et hav af detaljer, med bland andet fuldintegreret viktualierum, Quooker, vinkøleskab og loftsintegreret emhætte. Det fornemmes tydeligt at intet er overladt til tilfældighederne, en grundlæggende indstilling der går igen i hele boligen! Værelsesafdelingen er indrettet med master-bedroom med eget bad og rigelige skabe. Herudover findes to værelser og boligens andet badeværelse samt praktisk bryggers. Alt boligens inventar er leveret fra HTH. Fra stuen er der udgang til delvist overdækket terrasse, hvorfra kigget til Nørresø og haven kan nydes.
Den gennemgående renovering og modernisering har ikke alene fokuseret på det visuelle. Således har kombination af ny gulvvarme, nye vinduer, ekstra isolering og nyt ventilationsanlæg resulteret i et Energimærke B. Ejendommens rapporter vidner ligeledes om et godt og veludført byggeri af højeste kaliber!
Her er tale om en villa, hvor der ikke er gået på kompromis med kvalitet eller løsninger. Om det så er de flotte egetræsgulve fra Timberman eller de nye tre-lags træ/alu-vinduer, er kvaliteten og materialevalget i top.
Udenfor findes både garage med redskabsrum samt carport. I den store indkørsel er der god plads til indtil flere biler.
Har denne eksklusive bolig fanget din interesse, så skynd dig at kontakt os og bestil en
fremvisning. Du vil ikke blive skuffet!…