Beskrivelse
Velholdt ejendom med lavt energiforbrug
Her udbydes denne meget velholdte ejendom med et særligt lavt energiforbrug. Ejendommen er beliggende med kort afstand til Ørsted, hvor der er mange sociale aktiviteter på den lokale kro, medborgerhus, i idrætshallen, ligesom der er rideskole, hundeskole, crossbane, mountinbikebane, discgolf bane, hundeskov, biograf og meget mere.Den lokale skole har børneby, og er beliggende som nabo til idrætshallen, hvor der ligeledes er mange aktiviteter for alle aldersgrupper i idrætsklubber og fitnesscenter.Ejendommen har en charmerende gårdsplads, som er naturligt afgrænset af stuehuset og de tidligere staldbygninger samt carportEjendommen byder generelt på flere gode udhuse, som alle fremstår velholdte. Dette giver gode muligheder for etablering af f.eks. gildesal, stald, værksted alt efter købers behov. I forlængelse af den gamle stald, er det bygget en hal med stor el-port, hvor der kan opbevares f.eks. campingvogne eller maskiner.Endvidere er der yderligere et udhus, som på nuværende tidspunkt fungerer som garage/opbevaring. Boligen fremstår meget velholdt. Boligens stueetage er indrettet med bryggers-entré med flotte stilrene elementer fra 2014, rummeligt køkken-alrum med Kvik-køkken også fra 2014, hyggelig stue, badeværelse samt yderligere 3 værelser. Fra både køkken-alrummet og stuen er der udgang til haven samt sydvendt terrasse. 1. sal er indrettet med 2 store stuer samt værelse. Fra den sydvendt stue er der udgang til svalegang, hvor der er en fantastisk udsigt over de åbne marker og skove samt et skønt dyreliv. 1. sal er på nuværende tidspunkt inddelt i 2 store stuer, men der er rigtig gode muligheder for at etablere eksempelvis yderligere et badeværelse samt flere værelser, hvis dette kunne være et ønske. Ejendommen har solcelle anlæg og varmepumpe. Ejendommen har derfor en lav udgift til opvarmning og husholdnings el. Sælgers oplyser, at de faktiske udgifter til samlet el forbrug udgjorde i 2022 kr. 14.794,51. Herfra skal trækkes salg af el for kr. 7.771,16. Netto udgift til samlet elforbrug (opvarmning og husholdnings el) kr. 7.023,35Der er ikke langt til Randers eller Århus, idet der er ca 20 min kørsel til motorvej E45….