Beskrivelse
Unik villa på en eftertragtet adresse
Åbent hus med tilmeldingskrav 27/8 – klik på billede –
Hvis man drømmer om udsigt til fjorden og samtidig kunne hoppe hurtigt i løbeskoene for en frisk løbetur i skoven, så ligger denne villa med den helt rigtige placering.
Der er tale om en sjælden udbudt perle i det attraktive Stensballe – et eftertragtet område nær fjorden, skoven og tæt på Horsens centrum. Der er skole, sportsfaciliteter med sportshal, gode indkøbsmuligheder, skov og strand samt golfbane i nærheden, og under 10 km til motorvej E45.
Villaen er opført i 2015 i yderst gedigne og solide kvalitetsmaterialer. Villaen byder på hele 251 kvm. bolig, som indeholder mange lækre detaljer, som man let kan forelske sig i.
Både inde og ude bærer ejendommen præg af en gennemgående kvalitetsbevidsthed. Hoveddøren fører ind til en fantastisk hall, hvor man virkelig får “wow-følelsen”. Hall’en giver adgang til stort og rummeligt bryggers, 2 store værelser samt stort soveværelse med eget badeværelse med badekar og brus samt walk-inn. I hall’en er der ligeledes trappe til 1. sal og intet mindre end en elevator, som bl.a. er én af de mange detaljer, som giver denne villa en ekstraordinær eksklusivitet.
På 1. sal findes stort kontor med skøn udsigt til haven og lyst badeværelse med bruseniche. I forlængelse deraf forefindes en yderst rummelig opholdsstue i åben forbindelse med det lyse og indbydende køkken/alrum. Køkkenet er utrolig flot, med hvide grebsfrie elementer, granit bordplade, linoleumsgulv samt rummeligt viktualier rum. Stuen og køkken/alrummet mødes med den hyggelige gaspejs, som i det kolde vintermåneder giver anledning til endnu mere hjemlig hygge.
Fra alrummet er der udgang til den sydvestvendte og overdækkede altan, hvor solen kan nydes dagen lang, mens man nyder den fantastiske udsigt til fjorden.
I sammenhæng med boligen findes en garage samt større og isoleret skur, som i den grad kan benyttes til enten opbevaring eller god mulighed for hobbyaktiviteter.
Haven er dejligt opvokset, hvoraf der findes flere gode hyggekroge samt terrasser, hvor de varme sommeraftner kan nydes i fulde drag.
Kom og oplev denne perle af en ejendom med en fantastisk udsigt!…