Beskrivelse
Pæn villa med fjordkig!
Åbent hus med tilmeldingskrav 1/9 – klik på billede –
Nu har du muligheden for at erhverve denne velholdte og velindrettede 1 1/2 plans villa, der er beliggende i den hyggelige landsby, Kr. Sonnerup. Ejendommen er gennem sælgers ejertid løbende blevet renoveret og opdateret, så den fremstår moderne og i meget indflytningsklar stand. Inden for de seneste 15 år og frem til i dag er der bl.a. kommet nyere køkken, renoveret badeværelse, entré og bryggers, ny hoveddør, træterrasse, luft-til-vand varmepumpe (leasingaftale som kan overtages af køber) og meget mere. En villa der egner sig ideelt til børnefamilien, der ønsker sig god plads.
Beliggende bagerst i kvarteret på lukket vej, så børnene kan trygt færdes her. Der er daginstitutioner få hundrede metre fra huset, samt et meget velfungerende skolebussystem, der henter og bringer børnene morgen og eftermiddag. Derudover tæt ved motorvejs til- og frakørsel til Holbækmotorvejen. Der er gode indkøbsmuligheder i nabobyerne Ejby og Hvalsø, hvorfra der fra Hvalsø station er direkte togforbindelse til København H på kun 38 min. Den omkringliggende natur er helt vidunderlig. Her er du i gåafstand til Isefjorden, hvor der er gode både- og fiskemuligheder. Derudover er der skov og åbne marklandskaber i det kuperet land, som er skabt tilbage fra istiden.
Ejendommen indeholder: Åben og indbydende entré med smukke fliser. Super flot badeværelse med gulvvarme. Nyere renoveret bryggers med direkte adgang til ejendommens store dobbelt garage. Fint børneværelse/kontor. Flot lyst køkken med alt i hårde hvidevarer og god skabs- og arbejdsplads. Herfra er der adgang til husets store vinkelstue, hvor der er fantastisk gode indretningsmuligheder samt et skønt lysindfald. Fra stuen er der adgang til skøn træterrasse, hvor man kan nyde et godt glas vin med grillmaden på en dejlig sommeraften. 1. sal: Stor repos med opgang til loft. 2 store værelser med overdækket balkon, hvorfra der er en eminent udsigt ned over Isefjorden. I det ene værelse er der etableret hyggelig bar. Forældresoveværelse med fransk altan, og ligeledes skøn udsigt over byens tage. Stort toilet med mulighed for reelt badeværelse. Haven er super enkel og nem at holde, samt privat og meget præsentabel.
En virkelig god ejendom til børnefamilien, der ønsker sig god plads!…