Beskrivelse
I første række til havet og med skoven i modsatte retning
Villaen matcher beliggenheden til perfektion. Sidstnævnte er af en særlig kaliber, og det er netop den, boligen lever op til. I første række til vandet og med skoven til den anden side er naturen et fantastisk udgangspunkt for beliggenheden på denne adresse i Helgenæs. Samtidig kan man se frem til en villa, der er tegnet og udført med sans for detaljerne. Hele fire værelser, store opholdsmiljøer, to badeværelser og et wellness-rum er dele af den velorkestrerede planløsning. Samtidig har man helt tydeligt haft fokus på havet, hvilket de enorme vinduespartier vidner om.En høj detaljegradI køkken-alrummet er rumfornemmelsen sublim. Loftet er åbnet op mod førstesalen, og højden strækker sig over 6,5 meter. Det imposante vinduesparti i gavlen bidrager til et helt særligt lysindfald, og det giver samtidig rummet en luftig fornemmelse, ligesom synet af haven fanger blikket. Bemærk også brændeovnen, der bidrager til den hyggelige atmosfære.Køkkenet er lækkert udført med sorte elementer og hvide bordplader, og der er taget højde for særlige løsninger såsom ovnen, der kan køres op og ned, samt emhætten i bordpladen. Det store køleskab og ditto fryser er integreret bag fronterne for et roligt udtryk.Fra alrummet er der adgang ned til det spændende wellness-rum. Dette kan dels indtænkes som et motionsrum eller blot til afslapning. Man finder et spabad, og den brede bruseniche byder på to brusere. Rummet har spændende vinker – igen med store vinduespartier – og der er udgang til haven. I dette afsnit finder man også to disponible rum samt et bryggers.Stueplanet bliver afrundet af tre værelser, hvoraf det ene har fået etableret en trappe til hemsen i 2023. Derudover har man badeværelset med en rund bruseniche, som har et sirligt mønster i gulvfliserne. Den dynamiske planløsning er udført med en række trin op til en todelt stue, som igen er forskudt i niveauer. Der er rytterlys i taget, og også her oplever man en fantastisk loftshøjde, hvor man har prioriteret akustikken.I den vestvendte stue bliver den nære relation til havet straks afsløret. De store altandøre og vinduerne i toppen giver fornemmelsen af, at lys, himmel og hav kommer helt indenfor. Udsigten er foranderlig, og landskabet i horisonten rammer alt det blå nydeligt ind. Fra den anden stue er der kig over opholdsmiljøet. Endelig rummer første sal et badeværelse samt et oplagt soveværelse med et walk-in-closet. Bemærk også, at der i 2020 blev installeret en varmepumpe i huset.De ydre faciliteterNår man træder ud i haven, kommer man endnu tættere på havet. Forhaven vender nemlig perfekt for både sol og udsigt, og afskærmningen i granitsten er holdt lav, så der ikke bliver skæmmet for udsigten. Græsplænen er nem at holde med eksempelvis en robotplæneklipper, og på altanen er der brændt ekstra pap i 2022. Fra altanen er udsigten kun endnu mere imponerende. Til ejendommen hører endvidere en opvarmet dobbeltgarage med skuffemoduler. Der er ladestik til elbil.Naturen på SydmolsMan har praktisk talt udsigt over hele Aarhusbugten fra denne tiltalende adresse. Vandet kan sættes i spil på flere måder, hvor badebroen få skridt væk bliver et særligt aktiv. Begiver man sig i den modsatte retning, skal man heller ikke langt, før man når til skoven. I et bredere perspektiv er naturen i det hele taget dragende i denne del af landet med masser af kulturhistorie og spændende landskaber tæt på. Helgenæs inspirerer eksempelvis også til vandreruter og cykelture.Der er under 500 meter til nærmeste indkøb, og bussen stopper cirka 200 meter væk. I bil er der cirka 20 minutter til Røndes foreningsliv og flere indkøbsmuligheder, mens 50 minutters kørsel giver adgang til de mange faciliteter i centrum af Aarhus.Liebhaver…