Beskrivelse
Ferielejlighed i naturskønt og fredet område på Nordbornholm og med Hammershus som nabo!
“Hammershuse” består af en samling feriehuse opført i 1979 med Hammershus som nabo. Beliggende i rolige og naturskønne omgivelser ved Hammershus og Hammerhavn, samt kort afstand til Sandvig og Allinge, hvor der er gode indkøbsmuligheder og restauranter m.m.
Bebyggelsen er arkitekttegnet og fremtræder som et velbygget kvalitetsbyggeri, opført i mursten med tegltag, termovinduer m.m.
Grunden, hvorpå bebyggelsen er beliggende, fremstår som en pragtfuld naturgrund med skøn udsigt. Grunden er helt unik med fredningsdeklaration, strandbeskyttelse, fredskov og selvfølgelig havudsigt.
Ferielejligheden er indrettet i 3 niveauer, er indrettet/moderniseret i 2014, og indeholder: Entré med nedgang til stue og trappe til hems. Pænt og nyere flisebadeværelse med toilet, håndvask, bruseafsnit og gulvvarme. Soveværelse med dobbeltseng og udgang til morgenterrasse. Køkken/alrum med lyse gulve, hvidevarer, god spiseplads, opholdsafdeling samt udgang til stor træterrasse. Hems med 2 stk. dobbeltsenge – adskilt af skillevæg.
Herudover forefindes: Sydvendt terrasse.
OBS – der foreligger udlejningsaftale for 2022 med BornholmTours, hvilken køber skal respektere. Bemærk – ingen udlejningspligt!
ET FERIEHUS I HAMMERSHUSE ER NEMT – EJEREN SKAL IKKE TÆNKE PÅ GRÆSSLÅNING OG UDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE M.V. – EJERFORENINGEN ORDNER DET HELE!…