Beskrivelse
FLOT STAND OG ENERGIMÆRKE A10
Hvis livet skal være nemt, bekvemt og ganske enkelt dejligt, så er villaen på Solvej 18C et værdigt bud. Her er den fredelige placering i skønne Hornbæk nemlig fortrinlig med nærhed til skoven og vandet, og slentrer I gennem førstnævnte, kan I komme direkte ned til skolen. Jeres afsæt bliver en villa, der er energioptimeret med luft-til-vand-varmepumpe, solceller og vinduer med et flot energimærke A10. I det hele taget er hjemmet løbende vedligeholdt, så det fremstår således, at I blot skal pakke flyttekasserne ud. Start med at se for jer, hvordan indretningen folder sig ud i opholdsmiljøerne, der udgøres af køkken-alrummet og stuen, som forbindes af en skydedør. Køkkenet emmer af en nordisk stil med lækre faciliteter, og i alrummet er der en integreret spisekrog ved det sydvendte vindue. Træd ind i stuen, hvor I omvendt arrangerer langbordet, når der er gæster på programmet, og I kan jo slå dobbeltdørene op og udvide yderligere med den lukkede, overdækkede terrasse. Den sydvendte orientering gør arealet fantastisk anvendeligt i de fleste af årets måneder.
Værelserne sikrer en fleksibel indretning. I har fire styks, men for nuværende er to af dem udført i åben forbindelse, hvilket kan give en lækker forældresuite med et walk-in-closet i forlængelse. Der er desuden to badeværelser, hvoraf det ene er virkelig flot i størrelsen, så I kan skabe en wellnessfornemmelse i hverdagen. Til slut skal I bemærke det praktiske bryggers.
Det søde liv lever I også i haven, hvor terrasser både med og uden overdækning skaber perfekte rammer om grillmiddage, hygge og afslapning i mange af årets måneder. Frugttræerne og den store plæne med plads til legeredskaber gør udemiljøet herligt for alle aldre. Livet i det fri bliver samtidig sødt i jeres nærmiljø. Tag på slentreture under trækronerne, eller brug en varm eftermiddag på den attraktive sandstrand. Hornbæk er samtidig fuld afstemning og et herligt havneliv, så her kan I bestemt også få tiden til at gå. Skråner I gennem skoven, kommer I trygt frem til skolen, og det er ligeledes inden for 2,5 kilometer, at I finder daginstitution, indkøb, togstation og sportsfaciliteter….