Beskrivelse
Godt beliggende og eftertragtet rækkehus
Dette velbeliggende og velindrettede 125 kvm. store etplansrækkehus i Ølstykke egner sig perfekt til familien, der ønsker
en rolig tilværelse. Her er hele 4 soveværelser og en meget hyggelig privat gårdhave.
Indenfor en radius af én kilometer finder I indkøb, skole, daginstitution, S-tog og busforbindelser. Ligeledes er der under 15 kilometer til motorvejsnettet, og S-toget fører jer fra Egedal Station til København på cirka 40 minutter, hvorfor der er rig mulighed for at binde de trygge, familievenlige rammer sammen med byens pulserende liv.
Boligen fra 1966 præsenterer sig med et rødt tegltag og gul murstensfacade.
I træder ind over dørtærsklen til en velindrettet bolig, hvor den fine fordelingsgang fører jer videre til tre soveværelser, samt et badeværelse som er holdt i en enkel stil med hvidt inventar og bruseniche. Herfra har I adgang til et bryggers med plads til vaskefaciliteter., og herfra videre adgang til udhus.
Køkkenet byder på rigelig opbevaringsplads til køkkengrej. Oveni er det funktionelt indrettet med hårde hvidevarer og god bord- og skabsplads. Der er åben forbindelse mellem køkkenet og stuen, hvilket skaber en luftig atmosfære – godt hjulpet på vej af det skønne lysindfald fra vinduerne, som harmonerer smukt med det lyse gulv. I vinterperioden er der mulighed for ekstra hygge, når der tændes op i brændeovnen så ilden kan buldre lystigt. For enden af stuen har I det 4. soveværelse.
Endelig kan I se frem til et skur og en lukket gårdhave, der er så nem at vedligeholde, at I fremfor lugearbejde kan nyde et glas vin under den bagende sol. Den sidste fine prik over iet er det fine drivhus som gør det muligt at nyde udendørslivet fuldt ud.
Gode parkeringsforhold findes lige uden for havelågen.
Villa i pænt eftertragtet rækkehusbebyggelse med god beliggenhed i Ølstykke….