Beskrivelse
Familievenlig villa på 175 kvm. med solrig sydvendt have på blind vej i Gentofte
På en rolig, blind vej i Gentofte finder du denne charmerende villa, der med sine 175 kvm. byder på stil og elegance. Huset er ideelt til børnefamilier, og med en grund på en skøn sydvendt have fyldt med frugttræer, er der rig mulighed for at nyde livet udendørs. Villaen er oprindeligt fra 1930, men blev gennemrenoveret i 1990 med fokus på smukke detaljer og høj kvalitet.
Indretningen er gennemtænkt og funktionel, med en rummelig hall, der byder velkommen og leder videre til de to stuer en suite. Det store køkken-alrum med Vordingborg køkken, indbyder til samvær og hyggelige middage, og den tilstødende havestue, der er opført med termoruder, giver et dejligt lysindfald og forlænger udesæsonen. Derudover rummer stueetagen også et praktisk bryggers, gæstetoilet samt en stor krybekælder.
På førstesalen finder du tre oprindelige soveværelser, hvoraf en væg let kan genetableres for at adskille dem, samt et stort badeværelse fra Villeroy & Boch, der både byder på bruseniche og badekar.
Villaen er beliggende i det eftertragtede blomsterkvarter i Gentofte Kommune, tæt på både skoler, daginstitutioner og naturskønne områder som Gentofte Sø, Nymosen og Gentofterenden. Dagligvareindkøb kan klares i nærområdet, og der er nem adgang til både København, Hellerup og Lyngby, både i bil og med offentlig transport fra Kildegårdsplads, der ligger blot fem minutters gang fra boligen….