Beskrivelse
Denne villa i Butterup byder på hele 236 kvadratmeter, og uanset hvor man befinder sig i hjemmet, er der dejlig, grøn udsigt. Den store grund omgives nemlig af frodig beplantning, som skaber et idyllisk skovpræg på ejendommen. Huset ligger ovenikøbet ganske ugeneret – som det sidste for enden af en lille, blind grusvej. Der er derfor kun en enkelt nabo, mens resten af matriklen grænser op til marker og plantage. Området omkring Butterup er i det hele taget naturskønt, så beliggenheden er ideel for jer, der holder af friluftsaktiviteter. Landsbyen er fordelagtigt placeret midt imellem Regstrup og Tuse, der begge har skole, pasningstilbud og indkøbsmuligheder. Fra adressen er der desuden kun ti minutter i bil til Holbæks hyggelige bymidte. Villaen er fra 1920, og den fremstår med hvid facade og småsprossede vinduer samt sadeltag i røde betontagsten. Boligens mange kvadratmeter er fordelt over to etager, og planløsningen inkluderer blandt andet to dobbeltværelser og yderligere tre værelser. På det ene værelse på 1 sal. er der hems Opholdsrum er der også flere af, og disse tæller 3 stuer samt et spisekøkken. Køkkenet har praktisk flisegulv, og den velholdte køkkensektion er udført med kogeø. Såvel her som andre steder i huset er der synlige loftsbjælker, der giver charme til hjemmet. Den 2 af stuerne findes i stueplan, og den ene stue har masser af plads samt smarte glasfoldedøre, så I kan åbne helt op ud til haven. Her er tillige ovenlys og direkte forbindelse til en udestue. I får yderligere en pool under gulvet. Den anden stue er i åben forbindelse til køkkenet. Stue nummer 3 er etableret på førstesalen, og dette stuemiljø har dobbeltdør ud til en solrig altan.Afslutningsvis indeholder villaen et badeværelse, et bryggers og en sauna samt et grovkøkken og et integreret værksted.Haven er beplantet med store buske og høje træer, og den har også flere højbede og en fliseterrasse, som får eftermiddags- og aftensol….