Beskrivelse
Hornslets nye bæredygtige bydel.
Velkommen til Købmandshaven – Hornslets nye bæredygtige bydel.
* 28 rækkehuse på 119-126 m2
* 2 plan med 3 eller 4 værelser
* Badeværelse & gæstetoilet
* Lækkert materialevalg
* Egetræs gulve & storformat fliser
* Gulvvarme & ventilationsanlæg
* Inventar fra HTH
* Point hvidevarer
* Udgang til afskærmet baghave
* Forhave med redskabsskur og parkering
* Forberedt til el-bil lader
* Lave udgifter til vedligehold og opvarmning
* Meget bynær beliggenhed i Hornslet
* Lækre fællesarealer med legeplads, petanque, bordtennis mv.
* Nabo til grønt område
* Lige ved letbanestoppet
* Byggeriet af 1. etape er i gang – indflytning forår 2025
Projektet med rækkehuse i Købmandshaven i Hornslet omfatter 28 rækkehuse. De bygges i to plan og etableres på en gammel erhvervsgrund, der ligger tæt ved letbane og dermed hurtig adgang til Aarhus.
Husene vil blive omgivet af grønne arealer og have en smuk udsigt ud over den grønne slugt, der ligger i den umiddelbare nærhed. Rækkehusene, der opføres i gule tegl, har flere arkitektoniske detaljer i form af felter med mønstermurværk og spil mellem lys og skygge.
Boligerne er placeret i klynger omgivet af rekreative, grønne udearealer, fællesfaciliteter og legeområder. Alle husene vil have adgang til private terrasser, der både er dybe og skaber privathed, men samtidig åbner op mod fællesarealerne.
Boligerne er ca. 120 m2~ med et stort køkken-stuerum i stueplan og tre eller fire værelser på 1. sal. Herudover badeværelse med brus, gæstetoilet med vaske faciliteter og et depotrum under trappen. Køkkenet er fra HTH med Point hvidevarer.
Antallet af boliger i hver klynge er forskelligt hen over området. Sammenholdt med den stramme, rene arkitektur i rækkehusene, de små detaljer i murværket og den varierede beplantning flettet ind mellem husene, giver de forskellige klyngestørrelser en dynamik til det samlede udtryk for Købmandshaven.
Naturen bringes helt tæt på beboerne både visuelt og fysisk i form af en gennemtænkt landskabsarkitektur for området rundt om og mellem husene. Rækkehusene er meget lyse og åbne mod naturen og de rekreative områder. I deres arkitektur og disponering respekterer de samtidig beboernes behov for privathed og giver mulighed for at trække sig fra fællesskabet. Der skabes dermed en god balance mellem privathed og fællesskab.
Eksempler på bæredygtigt byggeri er FSC@ certificeret træ, effektiv radonsikring, langtidsholdbare byggematerialer, skærpede krav til stoffer og materialer osv.
Øvrige eksempler på den høje kvalitet er bl.a. rustikke mursten med et flot mønstermurværk, stort ovenlysvindue med motoropluk og regnsensor,~ ventilationsanlæg, kontakter med USB-C oplader, egetræsgulv i plank, træ/alu vinduer, redskabsskur i superwood, klargjort til el bil og meget mere.
Som beboer i Købmandshaven kan man nyde godt af flotte og brugbare fællesområder med bl.a. legeplads, fælles orangeri, bordtennis og petanquebane. Samtidigt er der plads til boldspil, bord-bænkesæt mv. Samtidigt bor man midt i Hornslet med gåafstand til mange af byens faciliteter. Her skal fremhæves byens handelsgade, kulturhuset Kombi med biograf og naturligvis den lette adgang til offentlig transport med Letbanen.Via stisystemer forbindes Købmandshaven til det foranliggende, grønne område, hvor bækken løber. Via dette grønne åndehul midt i byen kan man fortsætte på gåben til Rosenholm Slot uden at skulle krydse trafikeret vej.
Hent salgsopstilling og prisliste herunder:…