Beskrivelse
Ejendom i flotte og fredfylde omgivelser.
Ca. 4,5 km øst for Ørnhøj ligger denne harmoniske ejendom trukket knap 200 m væk fra Trehøjevej. Der er tale om en meget privat beliggenhed, idet der ikke bor andre op ad vejen, som fører til ejendommen. Da der samtidigt fra
ejendommen er en pragtfuld udsigt ud over det skønne landskab, er der tale om en ganske attraktiv beliggenhed. Desuden er der kort afstand til de store hede arealer ved Trehøje Bakker.
Stuehuset er fritliggende og stærkt bygget i røde teglsten. Der er tilpas med udbygninger, som gør, at ejendommen præsenterer sig godt. Tilhørende jord (godt 1,2 ha) ligger omkring ejendommen og er anlagt med primært brakmarker, hvor der er slået nogle stier, man kan vandre på og nyde den storslåede udsigt.
Boligen er opført i 1964 og udnyttet i 2 plan med i alt 132 m2. Udbygningerne består af 124 m2 tidligere staldbygning og 199 m2 tidligere ladebygning.
Boligen er indrettet med rummelig og præsentabel Entre med trappe til 1. sal – et funktionelt Spisekøkken – en hyggelig og lys Stue – et Badeværelse – et Soveværelse og et Værelse. På 1. sal er der Repos/Gang og 2 store Værelser.
Vandforsyning er fra egen brønd, og der foreligger prøve af vandkvalitet fra februar 2024. Opvarmning er med pillefyr.
Her er tale om en god ejendom på landet, hvor man virkelig får noget for pengene….