Beskrivelse
Skøn villa i Bagterp med moderne komfort, rummelig kælder og naturskøn beliggenhed
Denne charmerende villa på Halvorsmindevej 5, 9800 Hjørring, er perfekt placeret i det attraktive Bagterp-kvarter, med gåafstand til Bagterpskolen. Lige overfor huset giver Bagterp plantage adgang til smukke naturoplevelser og spændende mountainbikeruter.
Indretningen er gennemtænkt med en indbydende entre, en spisestue med en stilfuld væghængt brændeovn og et køkken, der sammen med spisestuen og entreen præsenterer nye laminatgulve i sildebensmønster. En nedsænket tv-stue tilføjer ekstra rummelighed og imponerende loftshøjde, hvilket skaber en lys og luftig atmosfære. Stueetagen byder desuden på et stort badeværelse med nedsænket spa og en bruseniche i et moderne og tidløst design.
På førstesalen finder man et soveværelse og tre værelser, hvoraf det ene har en hems, og et andet fungerer i dag som påklædningsrum. Her er også et stilfuldt badeværelse med bruseniche. Villaen tilbyder 167 m² bolig med yderligere 49 m² i en god kælder der byder på et stort praktisk bryggers med massere af plads til hverdagens gøremål og et disponibelt rum hvor teknikken til huset også er at finde.
Haven er et særligt højdepunkt med flere terrasser, der giver mulighed for at nyde både sol og skygge, afhængigt af vejret. Mod syd er terrasserne udført i træ, som harmonerer flot med boligens stil, mens den nordvendte terrasse er elegant flisebelagt.
Selvom boligen officielt har adresse på Halvorsmindevej 5, er tilkørslen via Arnesvej. Her bliver du mødt af en rummelig garage med el-port, rigelig skabsplads og et praktisk værkstedsbord. Derudover blev der i 2023 opført et ekstra udhus på 25 m², som tilbyder masser af opbevaringsplads.
Denne villa er en perle for dem, der søger en kombination af moderne komfort, skønne udendørsarealer og en attraktiv beliggenhed tæt på både skole og natur….