Beskrivelse
Villa i børnevenligt kvarter
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/9 – klik på billede –
Velkommen til denne skønne villa beliggende i den vestlige del af byen, et område der er særligt attraktivt for børnefamilier. Her får I nem adgang til fritidsaktiviteter, skoler og daginstitutioner – alt sammen uden at skulle krydse de trafikerede veje.
Man bliver mødt af et dejligt hjem, der fremstår lyst og indbydende, med en god planløsning der er skræddersyet til børnefamilien. Plantegningen viser en smart og funktionel opdeling af rummene, hvor alle kvadratmeter er udnyttet optimalt. Der er en flydende overgang mellem opholds- og privatområderne, hvilket gør huset både praktisk og behageligt at bo i.
Villaen er i ét plan og ligger på en stille villavej, perfekt for dem, der ønsker ro og trygge omgivelser. Indenfor finder I et lyst og åbent køkken-alrum i forbindelse med den hyggelige stue, hvorfra der er direkte udgang til terrassen. Fra køkkenet er der også adgang til et praktisk bryggers.
Hjemmet byder på tre gode værelser og et flot badeværelse, som ligger i forbindelse med den indbydende entré. Udenfor finder I en dejlig, børnevenlig have, ideel til leg og udendørs hygge. Der er desuden en carport med tilhørende skur til opbevaring.
Struer, lydens by -byder med dens beliggenhed ved Limfjorden på såvel fantastiske naturoplevelser ved strand og havn, ligesom den byder på et rigt kulturliv, stort udbud af specialbutikker, spisesteder, skole og uddannelsesmuligheder.
Drømmer I om et hjem med masser af sjæl og hygge? Så tøv ikke med at kontakte EDC Ejendomsgruppen Struer på 97 85 19 00, og book en fremvisning allerede i dag!…