Buen 43, 4140 Borup

4140 buen 43 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Rigtig god planløsning og masser af plads

Det er en gedigen murstensvilla, der står på Buen 43 i den lille by Nørre Dalby. Ejendommens høje placering i landskabet giver anledning til en fænomenal udsigt over vidderne og de åbne marklandskaber mod sydvest, og huset er velindrettet på tværs af tre etager med blandt andet store stuer og gode værelser, mens haven spæder til med solrige udearealer.

Til ejendommen er der en carport, hvor der i forlængelse af carporten er et mindre haveskur.

Beliggenhedens mange kvaliteter

Den flotte udsigt over terrænet er især kendetegnet af de to små søer, der ligger bare nogle hundrede meter fra matriklen. Disse skaber et naturskønt præg til markerne, som i takt med årstiderne skifter nuancer. Nogle år er det rapsen, der står knaldgul, og andre ord er kornet længere om at modne. Under alle omstændigheder kan man se langt over land og helt ud til horisonten.

Beliggenheden er dog ikke bare attraktiv på grund af udsigten. Den er nemlig også ganske praktisk i forhold til de almindelige, dagligdags gøremål. Der er omtrent tre kilometer til Borup, og der finder man eksempelvis skole og dagligvarebutikker, mens det også er værd at bide mærke i, at der er offentlig transport i form af både tog og bus. Der er blot tre kilometer til motorvejen, og ligeledes blot~tre kilometer til~togstation. København kan nås på og Roskilde på henholdsvis 35 og 20 minutter.

Indretningen

Villaen blev opført i 1979, hvor man anvendte røde mursten. De fik selskab af et mørkt tag og ganske store vinduespartier, og det samme fine udtryk ser man tillige i dag. Den rummelige villa er på ikke færre end 222 boligkvadratmeter, hvortil endnu 100 af slagsen i kælderen skal tilføjes. Der er med andre ord rigelig plads.

I stueplanet er det opholdsrummet med stue, alrum og køkken i forening, der er samlingspunktet. De nævnte vinduespartier sørger for et behageligt lysindfald, og køkkenet fremstår med et elegant, klassisk udseende, der vidner om dets snedkerfremstillede ophav.

Etagen fortsættes af tre værelser, der alle er at nå via den store hall, og det er tillige herfra, at der er adgang til badeværelset~og gæstetoilettet. Førstesalen er forsynet med endnu en rummelig stue med tilhørende altan. Et disponibelt rum afrunder overetagen, mens kælderen indeholder yderligere fire af samme type.

En skøn have

Haven besidder en meget væsentlig egenskab, nemlig den, at den er både køn at se på og nem at passe. På terrassen foran opholdsrummet er der noget nær optimale solforhold, og da hækkene er holdt lave, er der også en fortrinlig udsigt herfra.

Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Buen 43 , 4140 Borup4.250.000 kr.16.246 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.016 kr/mdrVillaEnergimærke: BStørrelse: 222 ㎡Grund: 917 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1979Sidste tilstandrapport er fra: 2022-04-11 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x