Beskrivelse
Nyere lejlighed med fantastisk udsigt og god sydvendt altan!
Åbent hus med tilmeldingskrav 17/9 – klik på billede –
Lejligheden indeholder en rummelig entré med adgang til et teknikrum og et godt bryggers med plads til vaskesøjle og plads til at etablere en skabsvæg med god opbevaringsplads, herfra videre forbindelse til et stort soveværelse med indbygget skabsplads samt et ekstra værelse, hvor der også er indbyggede skabe, stort badeværelse med separat bruseniche, til sidst lejlighedens store køkken/alrum og stue, hvor der er en fantastisk udsigt, hvor du kan kigge hen over områdets hustage og ned til Horsens Fjord. Fra alrummet er adgang til lejlighedens sydvendte altan, hvor solen kan nydes størstedelen af dagen.
Lejlighederne på Lysbuen er attraktivt beliggende i Højvangskvarteret i den sydlige del af Horsens. Lysbuen er en del af et stort nyt boligområde, som består af ejer-og lejeboliger. Lysbuen er ideelt beliggende for dem, som ønsker at bo tæt ved alle dagligdagens fornødenheder. Højvangskvarteret er forbundet med stisystemer, så der fra boligerne kun er få minutters gang til Højvangskolen, som er en af Horsens’ bedste folkeskoler. Rema1000 findes lige på den anden side af vejen, og der er kun 5-10 minutters cykeltur til Horsens’ bymidte. Herudover få minutter på cykel til et væld af fritidsaktiviteter såsom håndbold, fodbold, fitness, tennis, badminton og basketball. Er man til fredelige gå-og løbeture ligger boligerne i kort afstand til de naturskønne områder ved Bollerstien, Boller Skov og Klokkedal. Indenfor cykelafstand findes også flere kuperede MTB-ruter….