Beskrivelse
STRÅTÆKT BINDINGSVÆRKIDYL I NATURSKØNNE OMGIVELSER OG TÆT PÅ EBBERUP BY
Beliggende midt imellem Flemløse og Ebberup finder du denne velholdte ejendom med en stor grund på hele 2.177 m2. Her får du udsigt til åbne marker og den omkringliggende skønne natur, men hverdagens fornødenheder som dagligvareindkøb, pasningsmuligheder, skole og foreningsliv findes i Ebberup mindre end 4 km væk. Kun et stenkast fra huset finder du nærmeste stoppested til offentlig transport, ligesom et større udbud af fritidsaktiviteter og indkøb kan nås i Assens kun godt 10 min. kørsel herfra. I Assens kan du samtidigt nyde en dag på stranden eller en forfriskende tur i bølgen blå, ligesom den populære og børnevenlige strand ved Brydegård er blot 6 min. kørsel væk. Boligen rummer 188 boligkvadratmeter, der fordeler sig på en entré, der på samme tid fungerer som mellemgang og giver adgang til begge sider af huset. På den ene side af entréen finder du et dejligt køkken/alrum, et badeværelse samt en gang, der fører til et stort vaskerum, fyrrum, to gode værelser og til et yderligere stort disponibelt rum, der er forberedt til beboelse med gulvvarme og blot kræver færdiggørelse. Dette rum anvendes i dag som værksted med port. Fra den ene side af huset til den anden. På den anden side af entréen har du adgang til en mellemgang med åben forbindelse til et kontor, et værelse med egen udgang til haven, samt til en lys og dejlig stue med muret åben pejs og udgange til terrasser og have. Huset er løbende moderniseret med respekt for den oprindelige stil, og fremstår både lyst og indbydende med gulvvarme i det meste af boligen, velholdt bindingsværk og nyere stråtag. Samtidigt er der gennem boligen bevaret små originale detaljer som et hyggeligt staldvindue, en malet dør og synlige bjælker, der forstærker den hyggelige stemning. Den store have er primært anlagt med græs, træer og buske, og udsigten til både den, og de omkringliggende skove og marker, kan du nyde, mens du slapper af på en af de flere terrasser og solkroge, som du finder på grunden. I haven finder du desuden et fiskebassin, såvel som et udhus til opbevaring af haveredskaber m.v. Udover de 188m2 rummer boligen en uudnyttet tagetage på 125m2. Så Uanset om du har brug for mere plads, vil åbne op til kip, eller på anden måde sætte dit præg på dit fremtidige hjem, så får du masser af mulighedsrige kvadratmeter i denne bolig. Vi glæder os til at vise dig denne idylliske ejendom ved Ebberup….