Beskrivelse
Skøn naturperle helt for jer selv
Et helt eventyrligt dejligt sted for jer, der elsker den grønne natur og det vilde dyreliv, som I får til overflod her på Jelsvej 8, der ligger fire hundrede meter trukket væk fra landevejen på sin egen private spot og kun cirka tre kilometer ad cykelstien til skolen i Rødding. Foran det særdeles flotte og meget attraktive hus, der blev opført i 1875, ligger der en imponerende gårdsplads, der præsenterer ejendommen på fornem vis, ligesom her er plads til adskillige køretøjer. Huset er nymalet i 2024, og her er også installeret både solceller og varmepumpe, hvorfor energimærket er A2010.
Fra den store sydvendte terrasse kan I sidde og nyde den pragtfulde udsigt til eng og marker, ligesom her er frit udsyn til stedets rovfugle, rådyr og agerhøns plus mange andre dyrearter. Også jeres egen have med egetræer, valnøddetræ og rododendronbuske byder på godt til øjnene, ligesom der på den 5.376 kvadratmeter store grund er et lækkert shelter, som er bygget af rundtømmer og med en bålplads foran. Og ellers er der også særdeles god plads til at lege og spille bold i haven.
Selve boligen er løbende renoveret, så den især i stueplan fremstår indflytningsklar og med store, skønne rum. I stuen, der er på over 60 m2, kan I beværte mange gæster, og desuden er her køkkenalrum med to håndvaske og to opvaskemaskiner, så det er en leg at have mange på besøg. Her er også kontor, et rummeligt badeværelse med to håndvaske og tørskoet udgang fra fyrrummet til en kæmpestor garage med værksted. Og ovenpå er der fire fine værelser….