Beskrivelse
Charmerende villa midt i dejlige Glamsbjerg
Åbent hus med tilmeldingskrav 21/7 – klik på billede –
Centralt i hyggelige Glamsbjerg finder du denne fine ejendom på Søndergade 64. Det er her nemt at få en familievenlig hverdag til at fungere med skolen lige overfor, samt gode indkøbsmuligheder, gymnasie, handelsskole og friskole i gåafstand fra ejendommen.
Den charmerende murermestervilla har indkørsel fra Vandværksvej, så du nemt kan parkere bilen. Her forefindes også mindre værksted samt mindre udhuse med plads til opbevaring.
Villaen byder indenfor i mindre entré, som giver adgang til gæstetoilet samt trappe til henholdsvis kælder, stueetagen og 1. salen. Ejendommens køkken er stort og rummeligt med god plads til en hyggelig middag med mange gæster. Her er en fin fransk dør ind til stuen samt udgang gennem en terrassedør til en af baghavens hyggelige terrasser. Planløsningen henvender sig derfor også til den moderne køber. Ydermere forefindes et fint soveværelse.
Her er højt til loftet og charmerende detaljer, som er nogle af de ting, der bevaret fra dengang huset blev bygget i 1930.
Husets 1. sal byder på lyst repos med ovenlysvindue, 3 gode værelser og nyere badeværelse fra 2018 med stor bruseniche.
Kælderen indeholder 4 disponible rum, som blandt andet kan bruges til vaskefaciliteter eller hobby, og her er direkte adgang ud til haven.
Grunden på 526 m2 byder på mindre have med flere hyggelige terrasser, mindre bålplads, græsplæne, drivhus og udhuse. Som tidligere nævnt finder du også her den fine indkørsel.
Ydermere byder Glamsbjerg på et rigt natur- og dyreliv i form af Krengerupskoven, som indbyder til dejlige gå- eller cykelture samt gode idrætsfaciliteter.
Ejendommen har delvis udskiftede træ/alu vinduer, som henholdsvis er nye i kælderen og 4 år gamle i stuen, på gæstetoilettet samt på 1. sal ud mod haven.
Så ønsker du en charmerende villa i god stand, tæt på alt det du skal bruge i hverdagen? Så kunne Søndergade 64 godt være ejendommen for dig!
Kontakt EDC Assens på telefon 64 71 31 50 for en fremvisning af ejendommen….