Beskrivelse
Det er en lysfyldt, veldisponeret og virkelig attraktiv lejlighed, vi nu udbyder til salg på Vejlebrovej 113, 3, tv. Denne 95 kvadratmeter store bolig ledsages af en stor, glasindrammet altan – og beliggenheden sikrer naturligvis en nem og bekvem hverdag.Lejligheden ligger i et hyggeligt og roligt nabolag, som primært består af små veje, stisystemer og grønne arealer, og adressen er hjemsted for en gedigen rødstensejendom opført i 2011. Der er gode parkeringsfaciliteter for beboerne, og samtidig er der brugsret til hyggelige, grønne fællesarealer med plads til både afslapning og aktiviteter. Boligen fordeler sig over en god og gennemtænkt planløsning uden nogen former for spildplads, og hjemmet står med flotte gulve, moderne interiør samt flotte gulve og lofter. Planløsningen byder på en rummelig entré, to regulære værelser med skabsplads og et stort badeværelse med væghængt toilet, god bruseplads, vaskemaskine og tørretumbler. Og vi har gemt det bedste til sidst, for lejligheden råder naturligvis også over et stort opholdsrum, der fungerer som boligens omdrejningspunkt. Herinde ligger det pæne og funktionelle køkken i åben forbindelse med spise- og dagligstuen, der byder på mange indretningsmuligheder – det er endda herfra, der er udgang til den imponerende store altan, der praktisk talt udgør et ekstra rum til lejligheden. I de kolde måneder fungerer den nemlig som udestue, da den er indrammet af glas, og i de varme måneder kan man skyde glasset til side, så varmen og den friske luft får frit spil. Med denne placering bor man i et hyggeligt område, der lægger sig lige op ad Nyttehaverne med videre adgang til naturstien ved Store Vejleå. Samtidig er der kun 1 kilometer til Ishøj Station, og herfra kører S-toget til Hovedbanegården på bare 24 minutter. Lige ved siden af stationen ligger Ishøj By Center, hvor man får gode indkøbsmuligheder (fx en stor Bilka), masser af butikker at shoppe i samt dejlige spisesteder og caféer….