Beskrivelse
Velkommen til denne gennemgribende renoverede 3-værelses i fantastisk stand, som er beliggende i en yderst velfungerende ejerforening med lave ejerudgifter, dejlige grønne fællesområder, stort parkeringsareal og legepladser. Lejligheden er centralt beliggende i det hyggelige Humlebæk i gåafstand til hverdagens gøremål – byens indkøbsmuligheder, offentlig transport, natur og kultur. Humlebæk er en super attraktiv by at bo i med fred og ro, lækre (special)butikker, kunst og kultur i verdensklasse og idylliske områder med dejlige badestrande ved de gamle fiskerlejer. Her er desuden gode institutioner og masser af fritidsaktiviteter/sportstilbud både til ands og vands. Kystbanetoget kører direkte til København på ca. 30 min.Lejligheden her er yderst lys, lækker, moderne – ja, man kan blive ved. Ved ankomst i lejligheden fornemmer man straks at denne har gennemgået en større renovering og nu fremstår fuldstændig indflytningsklar!Man bydes velkommen i et åbent, indbydende koncept, hvor moderne og stilrent køkken er i åben forbindelse til den store, møblerbare stue – med plads til både spise- og sofaarrangement. Lejligheden har et fantastisk – og naturligt – lysindfald fra større vinduer, og når aftenen byder sig på, oplyses hele lejligheden af hyggelige spots. Fra stuen er der adgang til god, sydvendt altan – og man kan, som en fordel for netop denne ejendom, sidde ugeneret på sin altan med grøn udsigt. Lejligheden byder på 2 gode soveværelser med plads til både dobbeltseng og garderobeskab, hvoraf det ene sagtens kan bruges som kontor, børne- eller gæsteværelse. Ydermere finder man et moderne badeværelse, som både byder på lækre detaljer – sort armatur, New Yorker-brusevæg og gulvvarme. Lejligheden er gennemrenoveret det sidste år og fremstår i helt igennem fantastisk stand. Som kommende ejer kan man således blot overtage nøglerne og flytte ind uden at skulle røre en finger. Alt i alt er der tale en bekymringsfri lejlighed, som er klar til at byde nye ejere velkommen!Til lejligheden hører cykel- og fællesparkering, samt brugsret til kælderrum….