Beskrivelse
Skøn familievilla med masser af plads og pragtfuldt poolanlæg
Nu kan I få base her på Ørebjergvej 24 i Gundsømagle. Villaen fremstår velholdt, men det er oplagt at sætte sit eget præg på indretningen og dermed skabe drømmehjemmet. Planløsningen råder over fire værelser, et badeværelse og et bryggers foruden et meget stort alrum, som kombinerer stue og køkken. I kælderen er der to disponible rum. Desuden har huset ventilationsanlæg for et bedre indeklima. Udenfor kan I glæde jer til poolanlægget samt en dejlig have.
Beliggenheden sikrer jer trygge rammer, da huset er placeret på en børnevenlig villavej. I får herfra en kort cykeltur til den lokale skole, fodboldbaner, daginstitution og indkøbsmuligheder, som alt sammen ligger indenfor cirka to kilometers radius. Derudover har I som prikken over iet adgang til skoven lige ved siden af. Her kan I gå ture hånd i hånd samt køre på mountainbike og nyde naturen.
Huset præsenterer sig nydeligt ved ankomst, og indenfor venter det perfekte alrum, der forener køkkenet med opholdsstuerne på fineste vis. Her er der virkelig plads til samvær på tværs af aktiviteter, og I får også let plads til flere komfortable møbler og et spisebord. Køkkenet fremstår med hvidmalede elementer og rigeligt med opbevaringsplads. Videre finder I fire værelser i varierende størrelser foruden et rummeligt badeværelse med både badekar og separat bruseniche og ekstra badeværelse. Bryggerset bliver I også glade for, da der kan installeres vaskemaskine og tørretumbler.
Terrassen rundt om poolen er opdateret med træ og fliser og skaber det perfekte terrassemiljø. Her er der sol helt indtil aften, mens den overdækkede terrasse vender mod nord. Haven er også hyggelig.
Kort fortalt kan I glæde jer til:
Et skønt hus med mulighed for at sætte eget præg
Et lækkert poolanlæg og en kæmpe, solrig terrasse
En god beliggenhed tæt på alle bekvemmeligheder
Trygge rammer om hverdagen…