Åkandevej 5, 9300 Sæby

9300 akandevej 5 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Gennemrenoveret familievilla i eftertragtet kvarter – imponerende el- og tilstandsrapporter

Man kan ikke renovere sig til en beliggenhed som den, I møder på Åkandevej 5 i Sæby. En særdeles attraktiv adresse på en lukket og rolig villavej med Gybels Plantage som nærmeste nabo. Hvad man derimod kan renovere sig til, er den flotte, indflytningsklare stand, som denne familievilla præsenterer sig med. Glæd jer derfor både til de stilrene opdateringer, den moderne indretning og til den store garage på 54 m2.

Gode kræfter har været på spil inden døre, hvor boligen er gennemgribende renoveret i løbet af de seneste par år. Inventaret er sammenhængende på tværs af hele huset, som også er udstyret med gulvvarme i hele stueplan. Desuden nyder boligen godt af en opgraderet planløsning, der prioriterer lyse, åbne rum og dermed opnår fuld udnyttelse af kvadratmeterne.

Således får I fire værelser på 1. salen, hvoraf de to har udgang til sydvendt altan med pragtfuld udsigt til haven og søen. Det er også her I finder det ene af boligens to badeværelser. Hjemmets hjerte er det sammenhængende opholdsområde der består af køkken-alrum og stue. Her bydes I velkommen af et flot naturligt lysindfald fra syd og vest, og stuen kan især bryste sig af ekstra lys fra et veluxvindue i tagetagen. Planløsningen afrundes elegant med et bryggers, et viktualierum og et lækkert lyst badeværelse.

Denne bolig byder på mere end blot synlige renoveringer, der er udført med præcision og sans for detaljen; de usynlige forbedringer er ligeledes blevet omhyggeligt overvejet. Det er klart, der er investeret både tid og ressourcer i at sikre en solid og bæredygtig base for hjemmet. Resultatet taler for sig selv, hvilket tydeligt afspejles i de imponerende el- og tilstandsrapporter, der vidner om høj kvalitet og effektivitet.

Endnu en unik blomst i buketten er haven, der tilbyder lukkede udemiljøer og flere terrasser i helt private rammer. Her er der gode muligheder for, at børnene kan lege trygt, uden at fritflyvende fodbolde kommer i karambolage med blomsterbede eller kaffekopper.

Kvarterets popularitet hviler også på en ideel kombination af natur og praktiske faciliteter, som næppe kan overvurderes. I har kort afstand til skoler, børnehave, indkøb og idrætsfaciliteter. Sæby, som en gammel fiskerby, købstad og klosterby, byder desuden på mange facetter, som reflekteres i et rigt og levende byliv. Her får I nemlig ikke blot et hjem, men en livsstil, der forener det bedste fra både natur og by….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Åkandevej 5 , 9300 Sæby2.398.000 kr.15.274 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.639 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 150 ㎡Grund: 944 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1977Sidste tilstandrapport er fra: 2024-09-11 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x