Beskrivelse
Spændende villa med rig plads til den store familie.
Åbent hus med tilmeldingskrav 25/9 – klik på billede –
På en attraktiv villavej i Slotsbyen Gram, bliver du her budt velkommen til denne yderst charmerende villa med et herskabeligt udtryk. Her får du nogle dejlige rammer, som fortsat emmer af sjæl og historie, idet byggeåret er 1920.
Der er i de forgangne år sket en masse på ejendommen, herunder nyt flot tag på huset. Tilmed er der bygget en flot garage i samme stil som huset på 121 m², der er idel til dig som har en pladskrævende hobby.
Fordelt på ikke mindre end hele 221 m² har du masser af plads til familien, der ønsker nogle skønne rammer. Når du træder ind af det charmerende indgangsparti, har du entréen med trappe til 1. sal. Fra entreen bevæger du dig videre ind i den rummelige vinkelstue med et flot lysindfald fra de store sprossede vinduer. Der er god plads til at være sammen på og ikke mindst at kunne tilbringe nogle hyggelige stunder omkring brændeovnen. Ydermere kan du fra den hyggelige karnap træde ud på terrassen. Bevæger du dig videre finder du et badeværelse og spisestuen, hvor du i delvis åben forbindelse hermed har køkkenet med lyst inventar. Det store bryggers er yderst rummeligt og moderniseret indenfor de senere år. Træder du op ad trappen til 1. salen, har du fra reposen adgang til to værelser og et soveværelse. På denne etage er også et toilet og et badeværelse, hvorfra du har adgang til et stort værelse. Dertil kan der nævnes at der herfra er trappe til bryggerset. I kælderen har du et godt opbevaringsrum.
Haven er anlagt så den er nem at passe i hverdagen. Den store flisebelagte terrasse kan der i særdeleshed skabes nogle hyggekroge og dermed kan sommeren nydes til fulde her.
Villaen er beliggende i Slotsbyen Gram med kort afstand til centrum. Gram er en hyggelig by der byder på forskellige muligheder, du kan bl.a. tage nogle dejlige gå- og løbeture i Gram Storskov eller Slotsparken. Derudover har byen sit eget slot, Gram Slot, hvor der afholdes forskellige aktiviteter og hvor den smukke natur kan nydes. Byen har sin egen skole, børnehave, fritidscenter og indkøbsmuligheder….