Beskrivelse
Arkitekttegnet liebhavervilla med havudsigt
Velkommen til Bundgårdsvej 11 – beliggende i skønne Horne, som byder på en god skole, pasningsordninger, samt kort afstand til både Hirtshals og Hjørring. Villaen er desuden beliggende på en lukket villavej med godt naboskab og på en yderst attraktiv grund, hvor man har havudsigt, samt udsigt over et skønt naturområde.
Villaen er grundmuret og byder på 285 kvm i ét plan. Her får man en rummelig villa, oplagt til den store familie eller den mindre familie, der bare ønsker masser af plads omkring sig.
En arkitekttegnet planløsning skaber gode områder i hele huset, hvor især den flotte udsigt er tænkt ind i indretningen. Villaen er indrettet med en entré, gæstetoilet, hobbyværelse, samt et stort soveværelse med eget badeværelse og udgang til lukket gårdhave. I soveværelset er der desuden installeret varmepumpe, så temperaturen kan reguleres efter behov.
Endvidere får man et lyst køkken med integreret spiseplads, en spisestue i åben forbindelse til stuen, samt en opholdsstue. Væggen mellem køkken og spisestue kan evt. fjernes, hvis man ønsker et stort køkken-alrum.
Fra stuen er der udgang til en skøn udestue, hvor man kan nyde udsigten fuldt ud. Her er monteret Solarlux glaspartier, der kan åbnes og lukkes efter vind og vejr.
Yderligere byder huset på en værelsesafdeling med 3 værelser, badeværelse, viktualierum og~ bryggers, med udgang til en integreret garage med fyrrum, samt til gårdhave.
Villaen opvarmes med et jordvarmeanlæg og et solcelleanlæg, og er løbende renoveret med bla. nymalet tag og nye tagrender samt inddækning.
Alt i alt en villa, der byder på en god planløsning og en god beliggenhed, hvor man er i kort afstand til alle hverdagens gøremål. Bestemt et kig værd!…