Beskrivelse
VELHOLDT FULDMURET ETPLANSVILLA I GUG
Velholdt etplansvilla i Gug
– Velholdt fuldmuret kvalitetsvilla
– Dejligt køkken-alrum med gulvvarme
– Badeværelse og gæstetoilet
– Hyggelig vinkelstue
– Skøn ugeneret have
BELIGGENHED:
Beliggende særdeles attraktivt for børnefamilien, med nem adgang til fællesareraler med bl.a. boldbane og svævebane. Eller for parret der bare vil bo roligt og fantastisk med let adgang til alt via stier – bl.a. under 10 minutter på cykel til universitetet og 15 minutter til det kommende supersygehus. Gug er et attraktivt område med fokus på børnenes aktivitetsmuligheder, grønne arealer og velfungerende stisystem, til både skole, børnehaver og fritidsaktiviteter. Her er ligeledes nem adgang til indkøb, busstoppested, bakkede naturoplevelser i Gug Alper eller Kongshøjskoven, Østerådalen, svømmehal ved Gigantium, sport og kultur. Aalborg centrum og tilkørsel til motorvejen nås på kun 5 minutter.
Boligen hører til Gug Skole og der er sikker vej på cykeltsti hele vejen til skolen.
BESKRIVELSE BOLIG:
Du bydes velkommen indenfor i rummelig lys forgang med god plads til at tage imod gæsterne. Herfra er der adgang til gæstetoilet med gulvvarme. Du ledes helt naturligt ind i vinkelstue med dejligt lysindfald og hyggelig brændeovn. Fra stuen er der adgang til skønt køkken-alrum med god plads til langbordet og udgang til terrassen fra alrummet. I køkkenet er der godt med bord- og skabsplads og herfra er der adgang til rummeligt bryggers med vaskesøjle. Endelig er der værelsesafdelingen med badeværelse med bruseniche, 2 gode værelser og soveværelse med skabsvæg. Fra soveværelset er der udgang til skøn udestue i god kvalitet.
Dejlig ugeneret have med plads til børnenes leg, boldspil og trampolin. Stor terrasse med plads til både afslapning, grill og hygge mens du holder øje med børnenes leg.
Tilhørende carport med stort redskabsrum….