Beskrivelse
Centralt beliggende og velholdt byvilla
Åbent hus med tilmeldingskrav 28/9 – klik på billede –
Drømmer du om at bo midt i Næstved centrum? Så er Gallemarksvej 13 den perfekte bolig for dig. Her får du 110 kvm fordelt på stueetage og første sal, på en dejlig grund på 350 kvm. Huset fremstår i absolut topstand og er helt indflytningsklart. Når du træder ind, bliver du mødt af en indbydende entre med trappe til første sal. I stueetagen finder du en rummelig stue med højt til loftet og en hyggelig brændeovn fra 2006, suppleret af nye radiatorer fra 2017, som skaber et komfortabelt indeklima året rundt. Det lyse og stilfulde Vordingborg køkken fra 2020 er designet i et tidløst udtryk, og hvis du drømmer om et køkken-alrum, er der mulighed for at etablere dette.
Husets badeværelse er fra 2017 og byder på moderne faciliteter som væghængt toilet og håndklædetørrer, mens bryggerset, også fra 2017, er indrettet med Svane-elementer og har rigelig opbevaringsplads samt stik til både vaskemaskine og tørretumbler. På første sal finder du en repos samt to værelser, hvoraf det ene er særligt rummeligt. Skulle du ønske en anden rumfordeling, er der mulighed for at indrette et ekstra værelse og skabe tre værelser – hør mere om de forskellige muligheder hos EDC.
Haven er smukt anlagt med fokus på minimal vedligeholdelse, men stadig med masser af hygge og charme. Her er også gode terrasser, hvor du kan nyde de lange sommerdage. På den ene af terrasserne er der desuden en el-markise. Til ejendommen hører desuden et praktisk værksted, som tidligere har fungeret som garage, men som nemt kan reetableres efter behov.
Lyder dette som noget for dig? Ring allerede i dag på 51 93 47 60 og book en fremvisning af denne perle i hjertet af Næstved!…