Fruedalsvej 13, 4682 Tureby

4682 fruedalsvej 13 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Landsted med plads til heste syd for Køge

I landlige, naturskønne omgivelser en anelse syd for Køge ligger denne harmoniske landejendom, hvis nyere stuehus fra 2004 udstråler klassisk, gedigen kvalitet i kombination med en moderne beboelse. Foruden hovedhuset står det oprindelige stuehus i bindingsværk endnu og byder på mange muligheder sammen med de store, brugbare udbygninger. Særligt hestehold er oplagt på matriklen, idet der er gode stalde og græsfolde på den godt seks hektar store grund. Endelig er ejendommen udstyret med et seks kW-solcelleanlæg og træpillefyr.

Indbydende beboelse

Man ankommer ad en todelt indkørsel til den elegante, hvide bygning, der ligger tilbagetrukket fra vejen og står med sort, halvvalmet tegltag og sprossevinduer. Inden døre er det sjælfulde islæt kombineret med en mere moderne og raffineret stil.

Stueetagen er hovedsageligt afsat til et stort, åbent opholdsrum, hvor køkkenet er forenet med to stuer. Her får lyset fri passage, og dobbeltdøre med sprosser giver adgang til samme sydvendte terrasse hele tre steder. Selve køkkenet er et stilrent eksemplar fra Invita med hvide, profilerede fronter, der matcher den landlige stil. Skabselementerne er toppet af massive egetræsbordplader. Bemærk endvidere, at der er gennemgående trægulve og gulvvarme i hele stueetagen.

Praktisk er det også, at der er et bryggers og et badeværelse i stueetagen, mens overetagen er indrettet med tre værelser, et badeværelse med hjørnekar og et walk-in-closet. Fra sidstnævnte såvel som fra det ene soveværelse er der adgang til en tagterrasse med morgensol og udsigt over landskabet.

Udeliv blandt hestene

Grunden er let kuperet, og størstedelen af de 60.764 kvadratmeter er anlagt som græsfolde med henblik på hestehold. Foldene er ydermere placeret i tilknytning til stuehuset med to-fire meters afstand på tre sider af bygningen. Yderligere hestefaciliteter inkluderer en stor løsdriftsstald på 100 kvadratmeter med høloft samt en ridebane på 30 x 60 meter. Klos op ad stenterrassen er der foruden folden hvorved at man har sine heste indenfor rækkevidde. Ligeledes er der en havedam, og haven som består af frodig, gammel beplantning samt en stor frugthave.

Udbygninger til alskens formål

De primære udbygninger er samlet omkring det originale stuehus tættere på vejen. Der er masser af brugbare, disponible kvadratmeter til pladskrævende hobbyer eller erhverv, ligesom man kunne overveje at moderniseret det gamle stuehus og få en ekstra boligenhed. Der foreligger allerede en byggetilladelse på at få det tidligere stuehus godkendt til bolig igen. I udbygningerne er der nu alt fra maskinhal, til ponybokse, værksted og en gildesal/festsal – der er plads til de helt store armbevægelser

Fredeligt og bynært

Grunden er indrammet af skovbevoksning, og der er også flere store skove og fredet natur tæt på hjemmet, omend åbne vidder af opdyrkede marker og enge dominerer landskabet. Der er ro i nærområdet såvel som i udsigten. Samtidig er der ganske få kilometer til byens bekvemmeligheder i stationsbyen Algestrup, som stiller skole og pasningstilbud til rådighed. Ligeledes tager det mellem fem og ti minutter at køre til indkøbsmulighederne i henholdsvis Herfølge og Køge. Endelig er motorvejen let tilgængelig, idet ejendommen ligger en kilometer vest for afkørslen til E47.

Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Fruedalsvej 13 , 4682 Tureby7.695.000 kr.43.475 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.188 kr/mdrLandejendomEnergimærke: CStørrelse: 177 ㎡Grund: 60764 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 2004

Fruedalsvej 13, 4682 Tureby

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Liebhaverlandsted til hestefolket, beliggende i et kuperet område – ca. 10 km. Syd for Køge

* Hesteejendom med mulighed for erhverv* Stuehus på 177 m2 opført i 2004* Ridebane og Roundpen* 3 løsdrifte og 2 bokse i stald* Ca. 6 ha jord* 3 udbygninger, i alt ca. 550 kvm.* Byggetilladelse til det “oprindelige stuehus”* Tæt ved motorsvejs afkørsel 34Denne flotte og herskabelige landejendom er opført i 2004 i 1 ½ plan med vandskurede facader (nymalet i oktober) med sort glaserede tegl, med et boligareal på i alt 177 m2. På begge sider af den 2-delte indkørsel findes grønne arealer og hestefolde med hvide indhegninger. I midten findes vedligeholdelsesfri beplantning. Der er på stuehusets bagside skabt helt idylliske forhold med bla. 20 m2 stor overdækket terrasse, fiskedam og udsigt til hestefolde (hestene kan gå helt op til terrassen) og marker – så er den gode karma også sikret.Stuehuset fremstår moderne med bla. et stort køkkenalrum med hvide fronter og flotte bordplader. Her er den fineste stue med masser af plads, lys samt udsigt til omgivelserne, herunder græsfoldene, og den kønne natur. I bryggerset er sørget for plads til både de mudrede gummistøvler, ridetøj, samt hundens faciliteter. Stueetagen fuldendes af et pænt badeværelse med italienske klinker. På førstesalen fordeler et repos til hhv. børne- og forældreafdeling. 2 skønne børneværelser står klar til indretning, mens forældrene er opgraderede til både walk-in-closet samt eget badeværelse med vaskemaskine og spa. Fra forældresoveværelset, er der udgang til en stor tagterrasse, med et smukt view over hele baghaven og de omkringliggende jorder. Herudover kan man holde øje med, når der rides på ridebanen. Betingelserne for hestehold er optimale med faciliteter, såsom løsdrift stald fra 1996 på ca. 115 m2 med 3 bokse. Foran indgangene er der omtrent mudderfrit, idet der er lagt fliser. Der er flere hegnede folde og ridebanen på 35 x 67 meter kan anvendes året rundt, idet den har læhegn og volde omkring, som skærmer for vind og vejr. Hertil kommer en roundpen på 18 meter. Der er etableret en lang god ridesti langs skellet, så man kan ride på egen grund.Ca. 3 km. fra ejendommen, ligger Vallø Storskov, (Vallø stift) hvor der er mulighed for at tilkøbe ridekort.Herudover, råder man over flere bygninger på grunden, som er velegnet til erhvervsformål eller alskens formål. Der er 3 bygninger på hhv. ca. 172 m2, ca. 172 m2 og ca. 196 m2. I en af bygningerne, forefindes 2 alm. hestebokse.Haven giver i kraft af sin størrelse et imponerende udtryk. Det skyldes også den afstemte beplantning med 2 valnøddetræer, kvædetræer og spisekastanjetræ, som resulterer i et frodigt og sammenhængende areal. Hertil kommer Viktoriablommetræ, kirsebærtræer, pæretræer samt forskellige æbletræer. Ellers er arealet overvejende vedligeholdelsesnemt, idet man har valgt beplantning, som kan passe sig selv. Ejendommen opvarmes med træpillefyr og der er etableret solceller. Der er gulvvarme i hele stueetagen og på badeværelset på 1. sal. Meget nostalgisk har man ladet det gamle stuehus stå på grunden. Dette har nu status som udhus og rummer 116 m2 i 2 plan. I juli 2023 er der givet en byggetilladelse til at ændre status til 1-familiehus. Det gamle hus er idyllisk omgivet af grønne plæner samt æbletræer. Her på Fruedalsvej 13, er der tale om en lystejendom, som henvender sig til hestefolket og/eller til håndværksmesteren m.fl.Her er stille og roligt, og alligevel er man kun få km. fra Herfølge. Både Køge og Haslev kan nås på 15 minutter, mens man har ca. 40 minutter til København. Et vidunderligt sted at komme hjem til….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Fruedalsvej 13 , 4682 Tureby7.500.000 kr.44.092 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.834 kr/mdrLandejendomEnergimærke: CStørrelse: 177 ㎡Grund: 60764 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 2004