Beskrivelse
Flot indflytningsklar familie-villa
Særdeles flot familievilla på en stor grund i den hyggelige Fårevejle Kirkeby. Med sine 143 m² fordelt på en gennemtænkt planløsning, er der rigelig plads til den lille familie. Huset er opdateret med nye vinduer med energiruder og moderne døre, som giver en lys og energibesparende bolig. De flotte, nyligt afslebne gulve og nymalede vægge skaber et friskt og indbydende hjem.
Det nye, moderne køkken har masser af plads til et spisebord og ligger i åben forbindelse med den rummelige vinkelstue, der byder på masser af naturligt lys. Badeværelset er velholdt og tro mod 70ernes stil med en muret brusekabine og badekar, perfekt til børnene. Desuden et ekstra gæstetoiletb med håndvask. Soveværelset er rummeligt og har en praktisk skabsvæg, mens de to børneværelser tilbyder god plads til leg og opbevaring. Derudover er der en entré og et bryggers med plads til vaskefaciliteter.
Den store grund byder på en dejlig terrasse i husets vinkel samt en græsplæne foran og bag huset, ideel til udendørs aktiviteter og leg. En stor indkørsel giver plads til flere biler og fører direkte til garagen, som kan bruges til parkering eller som hobbyrum. Der er også et stort udhus til opbevaring eller værkstedsbrug.
Beliggenheden er optimal med kort gåafstand til den lokale Rema 1000 og ikke langt fra byens charmerende kirke. Dette hus er det perfekte match for en familie, der ønsker plads, modernitet og et fredfyldt miljø.
Fårevejle Kirkeby er en charmerende lille landsby beliggende i hjertet af Odsherred på Sjælland. Omkranset af smuk, bakket natur og tæt på Lammefjorden, byder byen på en rolig og idyllisk atmosfære, hvor historien møder det moderne landsbyliv. Byens kirke, Fårevejle Kirke, er kendt for at huse gravstedet for de skotske jarl af Bothwell, der ligger i et kapel under Fårevejle kirke. Hvilket har givet byen en særlig historisk betydning.
Fårevejle Kirkeby er et populært område for dem, der søger fredelige omgivelser, samtidig med at de har nem adgang til naturoplevelser, som f.eks. vandreture, cykling og fiskeri. Byens nærhed til både vand og skov gør det til et attraktivt sted for naturelskere og fritidsfolk. Med en kort afstand til større byer som Holbæk og Nykøbing Sjælland er Fårevejle Kirkeby også et praktisk sted for dem, der ønsker at kombinere landlig idyl med moderne bekvemmeligheder.
Fårevejle Kirkeby er et lille samfund, hvor fællesskabet står stærkt, og hvor traditioner og lokal historie er en vigtig del af byens identitet.
Ejendommen opvarmes pt. med oliefyr, men der er ført stik ind med henblik på at etablere fjernvarme….