Beskrivelse
198 etagemeter på rolig og børnevenlig vej nær Vestvolden
Åbent hus med tilmeldingskrav 29/9 – klik på billede – I et roligt kvarter i Brønshøj, flot omkranset af områdets dejlige natur, finder I denne gedigne villa fra 1937, der rummer 198 etagemeter fordelt på stueplan og en høj, brugbar kælder. I bosætter jer på en vej med søde naboer og uden uvedkommende trafik, og i fugleflugt har I kun omkring 100 meter til Vestvoldens grønne arealer. Næsten lige så tæt på ligger Børnehuset Nova og det nærmeste busstoppested, mens I blot har en kilometer til Korsager Skole og Husum Station, hvorfra I kan tage S-toget direkte til Hovedbanen på 17 minutter.Materialer som mursten, træ og granit er gennemgående i villaen, hvilket skaber kontrast og karakter inden døre. Kælderens badeværelse og bryggers er shinet op i nyere tid, men for at fremstå helt indflytningsklar, trænger boligen til en kærlig hånd. Meget praktisk er der badeværelse på begge etager, og med de gode disponible rum i kælderen kan etagen oplagt dedikeres til familiens yngste. Samtidig fremstår stueplan med et sydvendt værelse, en fin entré og et køkken med gaskomfur og spiseplads. I samme plan venter to lyse stuer, hvoraf den ene sagtens kan indrettes som et master bedroom med egen pejs og skydedør i glas, der giver direkte udgang til en solvendt terrasse i den hyggelige baghave, hvor der er frugttræer.Faktisk er der have på begge sider af huset, og derfor kan I stort set altid finde både sol og skygge. Den 605 store kvadratmeter grund er fuldstændig lukket med hæk, rækværk og låge, så hunde og små børn trygt kan færdes frit.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …