Beskrivelse
Indflytningsklar villa på 146 etagemeter beliggende i Svanelundskvarteret
I Hjørrings attraktive Svanelundskvarter ligger denne flotte og indflytningsklare villa. Med adresse på Æblevangen 13 bliver I en del af et roligt, børnevenligt område med gå- og cykelafstand til indkøb, daginstitution og skole, ligesom Hjørring Station er inden for overskuelig rækkevidde.
I overtager en arkitekttegnet rødstensvilla i forskudt plan på 146 etagemeter – fordelt over kælder, stueplan og førstesal med hems. Foruden selve huset venter jer en god carport med skur og redskabsrum.
At boligen er opført i 1955 er bestemt ikke sådan lige at se, da alt er løbende moderniseret og fremstår indbydende. I 2011 er huset beriget med et nyt Vordingborg-køkken, og i 2018 blev der etableret et ekstra toilet i kælderen, et nyt badeværelse og nye Velux-ovenlysvinduer. I samme ombæring er der lagt samme type mørke gulvklinker i kælderen, entreen, gangarealet, toilettet og badeværelset. I denne forbindelse er der lagt gulvvarme i entreen og gangarealet. Herudover er alle indvendige døre udskiftet. I træder ind over dørtærsklen til entréen, hvor I med det samme bemærker den imponerende lofthøjde og lysindfald fra ovenlysvinduerne samt den indbyggede brændeovn. Herfra fører trappen op til to værelser og det lækre badeværelse med en muret bruseniche.
Resten af etagen er dedikeret til det åbne opholdsmiljø med integreret køkken-alrum og stue med egetræsgulv. Det U-formede køkken med hvide elementer er ledsaget af mørke bordplader og hvidevarer i stål, der blot understreger det moderne udtryk. Mens aftensmaden nydes omkring spisebordet i alrummet, har I udsyn til stuens bløde møblement. Bevæger I jer dernæst op til førstesalen, møder I den møblerbare repos, der egner sig perfekt til hjemmekontor, legerum eller en ekstra stue. Fra reposen har I adgang til hems og yderligere et værelse. Slutteligt mangler I blot at besøge kælderens ene disponible rum, depot, toilet og det pæne bryggers.
Sommeren tilbringes under åben himmel på én af de hyggelige terrassemiljøer og i den grønne have….