Beskrivelse
På toppen af Aarhus
I 1888 tog denne charmerende ejendom form. Den bærer navnet “Søndre Palæ”, og så ligger den helt centralt i Aarhus, hvor midtbyen, havnen og alskens fristelser er lige rundt om hjørnet. Det var dog en del år senere, at lejlighederne på øverste etage tog form. Oprindeligt var der nemlig tørreloft her, hvor der nu ligger et eksklusivt hjem med et sublimt udsyn over byen. Lejligheden har charmerende træk i form af de synlige bjælker og buede vinduer, og den høje placering sikrer et fortræffeligt lysindfald.Fordelagtige løsninger og flere mulighederEjendommens opgang er istandsat i omtrent 2021, så de gode løsninger oplever man lige fra start. I selve lejligheden er der også foretaget gode valg. Blandt andet har alle de buede vinduer dobbelte termoruder, som er håndlavede specielt til stedet, og deres udtryk er virkelig fint. Disse ruder har i øvrigt medvirket til, at der er dejligt lydisoleret i boligen. De synlige spær i lofter og vægge bidrager samtidig med et sjælfuldt præg. Det er værd at bemærke, at der foreligger en skriftlig tilladelse fra ejerforeningen om, at man må lave loft til kip i hele lejligheden, hvis man ønsker det. I samme ombæring har andre lejligheder valgt at få tilføjet flere ovenlysvinduer, så mulighederne er flere.Planløsningen er veludført, hvor en stor del af kvadratmeterne er dedikerede til stuen, der derfor er markant i størrelsen. Denne får samtidig gavn af placeringen som hjørnelejlighed, hvor kvisten og vinklen med de mange vinduer bidrager med et utroligt lysindfald. Der er brændeovn i midten af rummet, og stuens hjørner giver en hyggelig opbygning med plads til en spændende indretning. Der er videre adgang til det klassiske retrokøkken. Hjemmet rummer også to værelser, som ligger i hver sin side af lejligheden, og til slut råder man over et badeværelse med bruseniche og to håndvaske. Bemærk også, at man har adgang til et rum i kælderen, der hører til lejligheden.Det bedste af AarhusEjendommen ligger praktisk talt midt på Strøget, så butikker, spisesteder, barer og meget mere er inden for få minutters gang. Aarhus er tidligere blevet kåret som Danmarks kulturhovedstad, og der er ingen tvivl om, at der er masser af oplevelser i vente. Fra lejligheden har man allerede kunnet betragte dele af byens faciliteter takket være den høje placering. Blandt andet ARoS med den velkendte regnbue ligger lige i nærheden side om side med Musikhuset. Kunsthal Aarhus og TRAIN er blot enkelte eksempler på de mange øvrige oplevelser, man har lige omkring sig. Det samme gælder flere parker, ligesom der altid er liv på havnen eller ved Aarhus Å. I cykelafstand kan man komme til skov og strand.Det giver næsten sig selv, at man også har let adgang til de mere praktiske faciliteter. Det er inden for omtrent 600 meter, at man finder indkøbsmuligheder i flertal samt letbanestop og Aarhus Hovedbanegård.
Liebhaver…