Beskrivelse
Smukt renoveret landhus på Vestmøn
Flexbolig
Drømmer du om et charmerende landhus i naturskønne omgivelser? Så har vi fornøjelsen af at præsentere denne smukke og nyrenoverede bolig, der er klar til indflytning. Her får du også en rummelig og isoleret garagebygning, samt en stor grund med frugttræer, som giver rig mulighed for at nyde et udendørs liv eller skabe dit helt eget drømmehaveprojekt.
Boligen er yderst energieffektiv med et flot energimærke, hvilket betyder lave forbrugsomkostninger. Ejendommen fremstår med flotte nymalede facader, energivinduer og tagbeklædning af henholdsvis sorte betontagsten og tagpap. Opvarmning sker ved en luft til vand varmepumpe, som sikrer en miljøvenlig og økonomisk løsning.
Indretningen byder på et rummeligt bryggers~ godt udstyret med vaskesøjle og masser af opbevaringsplads, hvilket gør det ideelt til både vasketøj og opbevaring af diverse ting. Her er der også direkte udgang til haven, hvilket giver nem adgang til udendørsarealerne. Herudover er der et lyst værelse samt et stilfuldt badeværelse med bruseniche. Husets hjerte er det åbne, moderne køkken, der har en naturlig forbindelse til den rummelige spise- og opholdsstue, hvor lysindfaldet skaber en dejlig atmosfære.~På første sal finder du to hyggelige soveværelser med loft til kip, der giver en fantastisk rumfornemmelse. Hele boligen har gulvvarme, hvilket sikrer en behagelig temperatur året rundt.
Dette er en bolig, hvor kvalitet og funktionalitet går op i en højere enhed, og som er blevet renoveret med respekt for husets sjæl og charme.
Er du på udkig efter en bolig, hvor du kan flytte direkte ind og nyde både inde- og udelivet? Så er denne bolig lige noget for dig!
Boligen kan også anvendes som flexbolig, hvilket giver ekstra frihed og fleksibilitet til at tilpasse brugen efter dine behov.
RealMæglerne Ryberg & Thorsbro fremviser alle ugens dage, kontakt os på telefon 72170772 for en aftale om fremvisning….