Beskrivelse
Nybygget villa med søudsigt
Det er næsten en underdrivelse at kalde det, man oplever i baghaven på Bøgevej 58 i Hinnerup, for søudsigt. Søen er næsten en del af haven, for det grønne område grænser helt op til den solrige træterrasse, og både herfra og fra det markante opholdsrum inden døre i det nybyggede hus er det som om, at søen og naturen er en del af ejendommen. Huset er bygget i 2021, og det er både den gode, moderne indretning, materialerne af høj kaliber såvel som den attraktive beliggenhed, man bør bide mærke i.Adressens mange fortrinHuset ligger på en stille, blind vej. Her kommer således kun de øvrige beboere, og samtidig er man placeret lige midt i byen. Det betyder, at alle hverdagens mest almindelige gøremål, eksempelvis skole, pasningstilbud og dagligvareindkøb, er lige ved hånden. Til Rønbækskolen kan børn fra en tidlig alder selv cykle, da der er tunnel under Århusvej, og på samme vis er der ikke langt til alt fra idrætsfaciliteter, grønne områder og offentlig transport.De udmærkede forbindelser med offentlig transport er med til at gøre det let at bo i Hinnerup og arbejde i en af regionens større byer. Den relativt korte afstand til Aarhus kan hurtigt tilbagelægges, og meget længere er der ikke til Randers.Et stort opholdsrum og separate værelsesafsnitFacaden er gjort i lyse sten og et mørkt tag. Stedvist er der træbeklædning, og længst fremme mod vejen fører indkørslen direkte til den integrerede dobbeltgarage. Inden for er det imidlertid det anseelige opholdsrum, der er midtpunktet, og her er loftet ført til kip, og lyset strømmer ind gennem de høje, brede vinduer. Køkkenet er fra Svane og toner frem med fronter i henholdsvis hvid og blågrøn. Gulvet er pænt og slidstærkt, og endelig er der et praktisk viktualierum.I samme ende af huset som stuen finder man det oplagte forældresoveværelse. Det er arrangeret med et walk-in-closet og et badeværelse med dobbeltvask og dobbeltbruseniche, hvorimod det resterende af boligens 176 kvadratmeter allokeret til tre værelser, et badeværelse og et bryggers i den modsatte ende. Fra bryggerset er der direkte adgang til den nævnte garageHaven og søenHuset er takket være det stringente materialevalg meget let at passe, og det er en egenskab, der også er værd at bemærke ved den fine have. Fortil er der hække mod vejen og en græsplæne, og bagtil er det den føromtalte træterrasse, som slår tonen an.Den sirligt anlagte have, hvor vinklerne er rette og brædderne er snorlige, bliver i kombination med søen og de krogede træer omkring den til en spændende og indbydende oase. Her er fugleliv, og undertiden vil man også se frøer~og meget andet, hvis man har sanserne åbne. En fiskehejre~r også ofte at se i søen.
Liebhaver…