Beskrivelse
Velholdt enderækkevilla med skøn beliggenhed
Åbent hus med tilmeldingskrav 4/10 – klik på billede –
Med udsigt til marker og dejlige, velplejede grønne arealer med legeplads – i en lille, hyggelig enklave af rækkeboliger, ligger denne fortræffelige enderækkebolig fra 2003. Boligen står flot og indflytningsklar med dejlige, lyse rum. Senest bl.a. moderniseret i køkken, bryggers og badeværelse med matchende “Vordingborg” elementer i alle rum, hvilket giver en fin rød tråd i boligen. Vi er på Jegstrupvej – i udkanten af Tranbjerg med cykelafstand til skole, idrætsaktiviteter, indkøb m.m. Et smut på gåben igennem fredskov og du er på bussen til Aarhus C.
Velkommen indenfor på Jegstupvej nr. 194:
Lys og indbydende entre med klinker og gardeobeplads.
Flot og rummeligt køkken, moderniseret i 2023 og med halvmur til vinkelstue med spiseafdeling og hyggelig opholdsafdeling. Desuden udgang til sydvendt solterrasse.
Soveværelse med skabsvæg samt 2 fine værelser – et med skabe.
Flisebadeværelse med brus – moderniseret i 2023.
Godt og veludstyret bryggers med skabe og vaskesøjle – moderniseret i 2023.
Perfekt planløsning med superflot interiør – lige til at flytte ind i. Under gulvebelægningen er der naturligvis gulvvarme overalt.
Godt redskabsskur med ekstra god plads samt velbygget carport.
Til ejendommen hører fuldstændig ugeneret have mod syd – anlagt med stort terrasseparti, der indbyder til ophold hele dagen lang. Desuden stenbelagt forhave med hyggekrog.
Attraktivt og veletableret kvarter med godt naboskab og med kort afstand til alle institutioner og indkøb i Tranbjerg….