Beskrivelse
Etplans villa på lukket villavej, ved sti og skole
Åbent hus med tilmeldingskrav 6/10 – klik på billede –
Velkommen til Traverbakken 7 – en lys og velholdt villa beliggende på en rolig og børnevenlig villavej i den hyggelige landsby Ferslev. Her får I en bolig med en skøn beliggenhed, hvor naturen, landsbymiljøet og trygheden er i højsædet. Ferslev byder på en stærk følelse af fællesskab og nærhed, hvilket skaber de ideelle rammer for det gode liv.
Er I aktive og sætter pris på udendørs aktiviteter, er der ikke langt til de naturskønne omgivelser ved Poulstrup Sø, der indbyder til både cykel- og løbeture. Desuden er byens skole, børnehave og sportshal alle inden for kort afstand, hvilket gør hverdagen nem og bekvem for børnefamilier. Med motorvejsnettet E45 kun få minutter væk, er pendling til Aalborg, Svenstrup og City Syd let og hurtigt.
Selve villaen er placeret på en 862 m² stor, lukket grund med en dejlig, ugenert sydvestvendt terrasse. Til boligen hører en 45 m² garage/udhus til opbevaring eller hobbyaktiviteter.
Indvendigt byder villaen velkommen via et praktisk bryggers med bordarrangement, klinkegulv, vaskemaskine og tørretumbler. Herfra er der adgang til et lyst og rummeligt spisekøkken fra 2001 med god skabsplads og plads til et mindre spisebord. Entréen fører videre til et gæstetoilet og et badeværelse med lyse klinker, gulvvarme og en god bruseniche, ligeledes fra 2001. Boligen rummer desuden to lyse børneværelser, et soveværelse med skabsvæg samt en rummelig spise- og opholdsstue med trægulv og direkte udgang til den velanlagte have og terrasse.
Hvis I drømmer om en velindrettet villa i et attraktivt, trygt og børnevenligt kvarter, er denne bolig bestemt et besøg værd!…