Beskrivelse
Velholdt 1-plans villa med gulvvarme overalt på en super beliggenhed
Velkommen til denne pragtfulde og super velholdte 1-plans villa, der byder på hele 137 m2 bolig og et opvarmet udhus på 14 m2.
Opført i 1999 i kvalitetsmaterialer som mahognivinduer, sorte betontagsten mm. er denne ejendom både stilfuld og robust.
Her får du en bolig, hvor der er tænkt over hver eneste detalje, hvilket gør den indflytningsklar fra dag ét.
Boligen har masser af skabsplads og gulvvarme overalt, hvilket sikrer komforten året rundt.
Den fleksible indretning giver dig mulighed for at tilpasse rummene efter dine behov.
Desuden er der et opvarmet anvendeligt udhus, som kan bruges til alt fra værksted til hobbyrum eller ekstra opbevaring.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme og har et separeret kloaksystem. Den murede carport giver plads til én bil, men der er også rigelig plads til ekstra parkering på grunden.
Denne villa henvender sig bredt – uanset om du er førstegangskøber, det modne par, enlig i alle aldre eller måske skilsmisseparten. Den unge børnefamilie vil finde masser af muligheder her, ligesom børnefamilien der ønsker at bygge til vil sætte pris på den store grund.
Haven er intet mindre end pragtfuld med en hyggelig sydvendt terrasse, hvor solen kan nydes dagen lang. Grunden er stor og ugeneret med mange muligheder for tilbygninger eller andre projekter.
Beliggenheden kunne ikke være bedre! Ejendommen ligger i en attraktiv og aktiv by på et lukket vænge med trygge stisystemer helt tæt på daginstitutioner og naturen. Derudover findes der stisystem direkte til skole, sport/svømmehal/friluftbad samt indkøbsmuligheder og skovområder.
Med nem adgang til vejnettet mod både Århus og Horsens bliver pendlingen let som en leg. Dette gør ejendommen særligt attraktiv for købere fra Århus-området….