Beskrivelse
Glæd dig til en fantastisk udsigt over Vejle fra denne lejlighed, der har en ideel beliggenhed tæt på både by og natur. Hjemmet er nyrenoveret i slut 2020 og start 2021 med gode materialer, og så kan du benytte dig af den fælles terrasse og have.Beliggenheden giver den bedste kombination af natur og by. Du bosætter dig få hundrede meter fra både gågade, indkøbsmuligheder og Vejle Banegård. På den anden side udfolder Sønderskov sig, hvor den flotte natur indbyder til fredfyldte gåture. Dit kommende hjem er placeret på første sal i en velholdt bygning. Gennem de lune måneder kan du sætte dig ud på den dejlige terrasse for at nyde solen, eller du kan også opholde dig i haven.Lejligheden har gennemgået en komplet renovering indvendigt med undtagelse af badeværelset. Du kan se frem til, at der er lagt nyt kvalitets laminatgulv og undergulv, istandsat væggene med alt fra lister til døre, og endelig er køkkenet og hårde hvidevarerne også nye, herunder en Siemens-opvaskemaskine og et Bosch-komfur. Indenfor vil du opleve den mest vidunderlige udsigt over Vejle by lige meget hvilket rum, du befinder dig i. Lysindfaldet er også værd at bemærke takket være alle de vinduespartier, som sikrer, at solens stråler strømmer ind dagen lang. Køkkenet går i ét med spisestuen med plads til spisebordet. Vinkelkøkkenet præsenterer sig stilrent med hvide, grebsfrie elementer toppet af en sort bordplade, som matcher armatur og komfuret. En åben forbindelse leder ind til en opholdsstue til sofagruppen. Som det sidste afrundes hjemmet af et rummeligt soveværelse og et badeværelse med bruseniche. Skal du bo her? Ring for at få en fremvisning….