Beskrivelse
Vidunderlig, moderniseret bolig tæt på naturen.
**Drømmer du om en bolig, der forener moderne komfort med naturens skønhed?**
Lad os præsentere denne unikke ejendom i Hasselager – en sand oase med egen skov lige uden for døren. Her får du hele 11.053 m² med bl.a. parklignende have, indrettet med flere “oplevelsesrum” og solrige terrassepartier, hvor du kan nyde både morgenens bløde solopgang og aftenens beroligende solnedgang.
Det rige dyreliv med fasaner, harer og rådyr vil give dig et dagligt skue af naturens skønhed, mens det 70 år gamle bøgetræer med lys på, skaber en magisk stemning om aftenen.
Boligen, der er i 2 plan, er gennemmoderniseret fra A-Z. Der er valgt smukke materialer og farver, der fremhæver beliggenheden i naturen. Spændende og yderst gennemtænkt indretning med det store åbne stuerum, der inviterer naturen indenfor samt et stort, lyst køkken/alrum med flotte KVIK-elementer fra 2018, hvor alrummet snildt kan danne ramme om familiemiddage. Flere værelser og rum flere anvendelsesmuligheder og 2 fine badeværelser – et på hvert plan, – ja så rammerne i orden for familiens fremtidige base.
Vi er tæt på børnenes legekammerater, skole og fritidsaktiviter som kan nås ad stisystemet. Har familien behov for at komme til Aarhus C og storbylivet, så kører bybussen for dig. Har du behov for nem adgang til motorvejsnettet, så tager det kun 5 min.
Denne bolig skal opleves! Tag første skridt mod dit nye hjem i dette naturskønne paradis….