Beskrivelse
Vil du bo i gåafstand til det hele?
Her på Kirkegade 1, får du mulighed for at få et hus på 132 m², som ligger helt centralt i byen og samtidig en hyggelig lukket have hvor der er god plads til leg og hygge.
Huset er i 2 plan, hvor man i stueplan har 3 gode værelser og et badeværelse. På 1. salen har man et dejligt stort køkken med spiseplads, samt en stor vinkelstue med plads til spisebord og sofaarrangement. Så her kan børnene nemt hoppe og danse, uden at man bliver generet i leve rummene.
Til huset hører også en indbygget garage, hvor der er plads til den lille bil. Derudover har man et fælles kælderareal med nabohuset, hvor man har plads til f.eks. vaskemaskinen. Man har også sit eget kælderrum, hvor der er god plads til opbevaring.
Brædstrup byder på et godt foreningsliv med idrætshaller, svømmehal, en god skole til og
med 9. klasse, samt flere vuggestuer og børnehave tilbud.
Der er gåafstand til 2 af byens 4 dagligvarebutikker og der er masser af specialbutikker hvor der kan shoppes.
Kunne dette være noget for dig? Så kontakt os allerede i dag….