Beskrivelse
Stor rummelig villa på 281 m2 bolig og værksted på 64 m2
Drømmer I om masser af plads til familien, et aktivt liv og måske endda eget værksted? Så er denne rummelige ejendom på Idrætsvej 7 i Harndrup lige noget for jer. Med hele 281 m2 bolig og en stor, højloftet kælder på 123 m2 er der rig mulighed for at indrette jer efter jeres behov i dagligdagen. Ydermere er der et 64 m2 stort værksted med adgang til en 51 m2 stor carport, og disse bygninger er tilgængelige via bagindkørslen fra Hjortebjergvej.
Ejendommen rummer hele fem værelser og flere badeværelser, hvilket er perfekt til den store familie eller dem, der har brug for ekstra plads til hobby eller hjemmekontor. Fire af værelserne findes på førstesalen, hvor der også er et badeværelse. Stueetagen består af to hyggelige stuer, en spisestue og et køkken med adgang til spiseplads, hvor der er plads til både hverdagsmåltider og gæster. Ved indkørslen til ejendommen ligger et godt isoleret udhus på 26 m2, som har mange anvendelsesmuligheder.
Kælderen byder på 123 m2 med flere gode disponible rum samt adgang til det store værksted på 64 m2. Der er også et fyrrum med både pillefyr og oliefyr som supplerende varmekilder.
Udenfor finder I en stor grund, der både indbyder til leg, havearbejde eller projekter i værkstedet. Ejendommen ligger i et skønt lokalsamfund med indkøbsmuligheder, skole og et rigt foreningsliv, hvilket gør det nemt at blive en del af området. Med kort afstand til både Odense og trekantsområdet har I desuden nem adgang til større byer og arbejdspladser.
Denne ejendom er en unik mulighed for jer, der søger masser af plads i trygge og familievenlige omgivelser….