Beskrivelse
Nydelig etplansvilla i Risingkvarteret
Åbent hus med tilmeldingskrav 11/10 – klik på billede –
Der findes masser af spændende ejendomme i periferien af Odense. Her skal vi besøge Arkonavej 18, hvor denne nydelige velholdte etplansvilla fra 1948 byder jer velkommen i Risingkvarterets smukke, grønne rammer.
Selve ejendommen fremstår udpræget velholdt, og i årenes løb har man lagt mange gode kræfter i huset. Taget blev skiftet i 2012, og fire år senere kom turen til vinduerne, som er fra 2016. Samtidig er denne villa ganske enkelt nydelig at se på, og I får både et par udhuse og en praktisk carport med i købet.
Dermed ikke sagt at I kommer til at mangle plads inden døre, hvor det relativt overskuelige boligareal er mere end almindeligt veludnyttet. I får to værelser plus et disponibelt rum i boligkvalitet – og dét uden at kompromittere pladsen i huset opholdsrum. Her finder I køkkenet og en skøn stuen, som har direkte udgang til havens overdækkede terrasse. Også selve køkkenet fremstår pænt og moderne med hvide elementer. Endelig byder boligen på et lyst badeværelse, inden planløsningen afrundes af den lille entré, som har god opbevaringsplads og tilmed er udstyret med bryggersfaciliteter.
Haven er tilsvarende overskuelig, og grunden ligger endda dejligt med en lille skovsti i baghaven. For nemheds skyld er det meste af baghaven tilsået med græs, men det er ikke svært at forestille sig, hvordan plænen bliver en lille oase i sommerhalvåret.
Omkring jer er nærområdet med til at bære boligoplevelsen, og med Skibhusskoven lige rundt om hjørnet får I ét af de grønneste nabolag i hele postnummer 5000. Også selve Arkonavej er et glædeligt bekendtskab, hvor charmerende og ensartede huse ligger under løvtræerne på den ellipseformede villavej.
Vejen er helt rolig, og I deler den desuden med Østre Boldklub, så I kan høre lyden af jubel og støvler mod læderbolde, når seniorholdet tager imod konkurrenterne fra Fynsserien. Nærmeste handlemulighed ligger ved rundkørslen på Kochsgade, ligesom I også finder skole og daginstitution inden for de nærmeste 700 meter. Tilsvarende har I under tre kilometer til H.C. Andersens Hus, så i det gamle, fredelige arbejderkvarter får I faktisk en yderst central adresse.
Kontakt os for en fremvisning på telefon 6611 6411….