Jellingvej 341, 7100 Vejle

7100 jellingvej 341 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Historiske og naturrige Lerbæk Gods

Omtrent syv kilometer nordvest for Vejle finder man Lerbæk Gods. Godset kan dateres helt tilbage til middelalderen i 1434, men som det står nu, afspejles de arkitektoniske valg, der har prydet ejendommen siden slutningen af 1800-tallet. Stedet emmer af en historisk dybde – både hvad angår byggemæssige stilperioder, voldgraven samt de tidligere ejere. Kong Frederik IV har beboet ejendommen i midten af 1700-tallet, og senere hen har Karen Blixen betrådt de smukke stuer. Med til godset hører omtrent 185 hektar, der mestendels tæller skovareal. Lysåben, dyrket eng, øvrige engområder samt en park, voldgrav og flere søer er inkluderet i det samlede grundareal. Ydermere venter et vidtfavnende bygningssæt. Hovedhuset består af tre længer, der er placeret ovenpå to separate kældre. Dertil medfølger garager, et vældigt maskinhus på over 1.000 kvadratmeter, et snedkerværksted og en anseelig hal på omtrent 1.200 kvadratmeter, der bruges som halmlade og kornopbevaring med et halmfyr ved siden af. Dette fyr opvarmer adskillige af de tilknyttede lejeboliger, der samlet set udgør et antal på ti forskellige bebyggelser med alt fra villaer og forvalterbolig til jagthytte. Sidstnævnte er anvendt som samlingssted for de nuværende jagtlejere.En imponerende, fredet skovejendom med en rig historieOprindeligt har hovedbygningen været en borg udgjort af et firelænget anlæg. Da ejendommen i årenes løb har undergået flere renoveringer – både i slutningen af 1700-tallet og igen ved 1800-tallets afrunding – er det nu tre længer, der pryder, med spor fra både middelalderens, renæssancens og klassisismens arkitekturstrømninger. Det hele tager sig aldeles imponerende ud, når man ankommer ad den skovklædte Lerbækvej, og godset toner frem med skifertag samt hvidkalkede facader oven på den gråmalede kælder og soklen af kampesten. Hjørnerne er kvadret i samme grå nuance, og ligeledes gælder for gavludsmykningen med dekorative murranker. Alt i alt et beundringsværdigt syn, der kun yderligere eleveres som følge af den komplementerende voldgrav. Denne er ligesom søen i den tilhørende park renset i 2022 og anlagt af landskabsarkitekten E. Græsel. Netop parken er fordelt på godt tre hektar med sirlige haveanlæg, vældige træer og beplantning samt ikke at forglemme selve parkhavens græsklædte areal.Man fristes til at sige, at ejendommen er en konge værdig, hvilket ikke er uvæsentligt givet stedets spændende historie. Da Kong Frederik IV overtog skødet i 1730, havde ejendommen dog endnu ikke gennemgået de mange omfattende transformationer. Ikke desto mindre udgjorde adressen en residens for datidens konge frem til 1743. Kongerevy har også foregået på parcellen, en kirke og en mølle har undervejs hørt med til stedet, og i det meste af 1900-tallet og 80 år frem har hjemmet været ejet af Karen Blixens familie.Herskabeligheden fuldendesMan bydes velkommen ved det storslåede indgangsparti, hvor en trappe af natursten fører til en tofløjet, flammeret hoveddør, og oven over hviler blikket på en kartouche af sandsten. Indenfor mødes man af en flot gang med skakternet gulv og høje paneler. Foruden et disponibelt rum, et gæstetoilet og et værelse er det tre stuer, som optager midterfaget. Lyset er bemærkelsesværdigt, og tilsvarende må siges om de brede Dinesen-gulve i dagligstuen og havestuen. Udsmykninger med paneler, roset og gerigter træder også tydeligt frem, og tilmed ses en pejs i stuen længst mod syd. Dette giver anledning til at kaste blikket på sydfløjen, hvor man har et badeværelse og fem værelser – det ene med altan – til rådighed. Den nordlige fløj rummer et køkken og alrum, yderligere tre værelser og endnu et badeværelse. En første sal fortsætter temaet og råder over tre værelser, et disponibelt rum, et bad og et toilet. Overalt på etagerne er det tydeligt, hvordan der i 2017-2022 løbende er blevet malet. Dertil kommer de to kældre, hvoraf den mindste udgøres af en gang og et disponibelt rum. Den anden underetage er udformet i en vinkel med hele 12 disponible rum, et toilet, et bryggers og et køkken. Ved kanten af den fredede GrejsdalMan overtager en skovejendom, hvorfor netop skov og rig natur også selvsagt har en stor betydning for de charmerende omgivelser. Foruden det umiddelbare, tilknyttede friland kan også nævnes Grejsdalen ved siden af, der strækker sig fra Grejs til Vejle og kan bryste sig af titlen som Danmarks dybeste dal. Byernes muligheder er dog også ganske nær. Man drager fordel af tilgængeligheden til motorvejsnettet såvel som den korte afstand til Vejle og dermed også de almindelige, daglige fornødenheder. Ydermere er der ikke langt til Billund og dennes lufthavn.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Jellingvej 341, 7100 Vejle59.500.000 kr.65.070 kr/㎡Ejer Udgifter: 9.660 kr/mdrLandejendomEnergimærke: ukendtStørrelse: 742 ㎡Grund: 1858578 ㎡Antal værelser: 16Opført i: 1700

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x