Beskrivelse
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/10 – klik på billede –
Velbeliggende helårs/fritidshus med den skønneste udsigt over Fjorden, marker og klitter, og kun ganske få hundrede meter fra Vesterhavet.
Huset fremtræder meget velholdt – Huset er vandskuret med eternittag og termovinduer i plast. Nyt pap på carport i 2024 hvor tag og terrasser ligeledes er algebandlet.
Huset er beliggende i gåafstand til Vesterhavet, indkøb, spisesteder, fjorden, Flade sø mv. Byen ligger midt imellem Nationalpark Thy ud til Agger Tange med rigt fugleliv. Området er velegnet til naturelskere samt flere forskellige hobbyer såsom fiskeri, surfing, havkajak, cykling, løb mv. Der findes cykelsti fra Agger Tange i syd helt op til Bulbjerg i nord ind igennem naturområdet National Park Thy. Et af de bedste steder i Danmark til surfing i såvel fjord som hav. Velegnet til havkajak i fjorden og op i åsystemet og søer. Dejlige sandstrande til såvel badning som gode vandreture. Alsidigt fiskeri i Vesterhavet, fjorden, åer og sø. Ca. 12 km til 18 hullers golfbane samt lækker svømmehal med stor wellnesafdeling. Større indkøb findes i Hurup med 4 dagligvarebutikker samt gågade med specialbutikker.
Husets stueetage er indrettet med et praktisk entre/bryggers med klinkegulv, faste skabe, elvandvarmer og vaskemaskine, samt et moderniseret badeværelse med mange fine detaljer, her er nyt interiør og messing bruser (2024). Pænt soveværelse med gulvtæppe. Stort køkken/alrum med muret halvmur som adskiller køkkenet fra spisepladsen. Køkkenet har hvide elementer med bøgekant, lyst klinkegulv og et behageligt dagslys. Spisestuen er indrettet med udgang til indhegnet, østvendt terassse, varmepumpe, brændeovn (skal ikke udskiftes) og trappe til 1 sal.
1 sal er indrettet med en lys og indbydende opholdsstue med en flot udsigt, dejligt lysindfald og udgang til sydvendt svalegang med en storslået udsigt over området. Endvidere et lyst soveværelse.
Beliggende ud til hestefolde og med uhindret udsigt fra såvel huset som den overdækkede terrasse….