Beskrivelse
Fuldmuret kvalitetsvilla i naturskønne Morud
Hvis boligdrømmen er moderne og involverer naboskab med naturen og nærhed til hverdagens fornødenheder, så er denne ejendom i Morud et oplagt bud. Der er tale om en fuldmuret etplansvilla fra 2010, som ligger i et lukket kvarter blandt skove og enge og ligeledes ikke mere end få hundrede meter fra byens bekvemmeligheder. Villaen udstråler gedigen kvalitet og arkitektonisk særkende både ude og inde, og man kan i det hele taget se frem til en gennemtænkt bolig med en veldisponeret planløsning og eksklusive materialevalg. Grunden er stor, og det har givet anledning til en indholdsrig have med masser af plads til udelivet. Der medfølger sågar et isoleret værksted.
Attraktivt villakvarter
Det er ikke underligt, at børnefamilier slår sig ned i dette fredelige kvarter. Små, lukkede stikveje, der afgrænses af grønne områder med legepladser og stisystemer, er medvirkende årsager, ligesom den frodige skov til den ene side og bymidten til den anden tilsammen udgør et fremtrædende aktiv ved beliggenheden. Naturen danner ramme om gåture på daglig basis, ligesom Langesøskoven er et oplagt udflugtsmål på østsiden af Morud.
Ydermere er der få skridt til byens butiksliv såvel som forsamlingshus, idrætsfaciliteter, pasningstilbud og skole. Det tager heller ikke mere end 25 minutter at køre til centrum af Odense, og efter blot ti minutter når man motorvejen.
Velovervejet i design og funktion
Ejendommen er udført i et stilrent design med unikke detaljer og solide materialer. En integreret, dobbelt carport vender mod indkørslen, således at beboelsen er hensigtsmæssigt tilbagetrukket, og den store terrasse vender længst væk fra vejen i retning af de naturskønne omgivelser i baghaven. Bemærk facaderne, der varierer i udtryk med både lyse og mørke mursten, der er indrammet af zinkinddækninger. Skuret i tilknytning til carporten er med træbeklædning.
Ved ankomst i entréen drager man straks mod køkken-alrummet, der fungerer som samlingssted i hverdagen. Vældige vinduespartier og ovenlysvinduer sikrer et eminent lysindfald i rummet, og loftshøjden på knap 3,70 meter bidrager også til den luftige rumfornemmelse. En tilsvarende lys og rummelig atmosfære venter i dagligstuen, som man tilgår via en døråbning under en markant egetræsbjælke.
Særskilte sektioner
Værelser og badeværelser er fordelt i særskilte sektioner, der tilgodeser både børn og voksne. Således er der samlet fire store værelser, et bryggers og et badeværelse i én fløj, mens yderligere et værelse og en soveværelsessuite optager arealet i modsatte fløj. Soveværelsessuiten inkluderer et stilfuldt badeværelse med både kar, bruseniche og to håndvaske, og der er også dør til haven direkte fra soveværelset.
Herlig have
Fra køkken-alrummet kan man træde direkte ud på en læfuld terrasse med gårdhavefornemmelser. Terrassen indbyder til ophold hele sommeren, og der er plads til at skabe et refugium med planter og loungemøbler. Der er overdækning, men også flere muligheder for at sidde i solen, og så forbinder terrassemiljøet huset med et orangeri, hvilket forstærker stemningen. Endelig er der masser af græsareal samt høje, gamle træer på grunden.
Liebhaver….