Beskrivelse
Liebhaverbolig i historiske rammer
Ejendommen Meutegårdsvej 2C ligger i naturskønne omgivelser i Gentofte Kommune. Vejen er opkaldt efter Meutegården, der lå her i tidernes morgen. Meute betyder et kobbel hunde, og det var her på Meutegårdsvej, mellem Jægersborg Allé og Ermelundsvej, at kongen holdt sine jagthunde til brug ved jagt på arealerne omkring Jægersborg Slot.
I det hele taget emmer stedet af historie. Den smukke bygning, hvor 2C indgår, kan nemlig dateres tilbage til 1700-tallet. Oprindeligt var ejendommen en del af Jægersborg Kaserne. I nyere tid har området omkring den gamle kaserne udviklet sig til et attraktivt kvarter med en blanding af kulturhistorisk arv og moderne beboelse.
Med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen er de gamle kasernebygninger således blevet nænsomt renoveret med stor respekt for bygningernes århundrede lange historie. Resultatet er enestående, og bygningerne fremstår i dag på smukkeste vis.~ fredede bygninger på Meutegårdsvej 2 er typiske for måden man opførte datidens landlige ejendomme i en enkel, men robust arkitektur med de gule murstensfacader og det klassiske røde tegltag.
Boligen fordeler sig over to etager. I stueplan findes et stort, lyst køkken og en rummelig spisestue. På den anden side af hallen ligger en lige så flot og rummelig opholdsstue. Desuden er der entre, badeværelse samt to værelser, hvoraf det ene fungerer, som et stort og dejligt forældresoveværelse. Fra den smukke hall fører trappen op til førstesalen, hvor der er repos med opholdsplads, pulterkammer, badeværelse samt yderligere to store værelser.~Oppe under taget findes der skrå vægge og fritliggende bjælker, der fortæller om husets historie. Desuden er der loft til kip, og der er, både i stueetagen og på førstesalen, i mere end én forstand højt til loftet.
Boligen er indbydende indrettet med bl.a. flotte plankegulve, og det skinner igennem at man udelukkende har valgt de bedste materialer. Stilen er enkelt og gennemført, og man kan ikke undgå at lægge mærke til, hvordan lyset strømmer ind gennem de store småsprossede vinduespartier.~ra hallen er der adgang ud til en lille, stemningsfyldt veranda mod syd. Til boligen hører der bl.a. også et hyggeligt gårdmiljø med plads til både havebord og liggestole. Udendørs arealer giver mulighed for at sidde på begge sider af boligen, så man både nyde både morgen- og aftensolen.
Meutegårdsvej 2C og de omkringliggende boliger fungerer samlet set som et mindre isoleret landsbymiljø midt i den store by. Det udendørs gårdrum i midten af ejendommen er præget af store, gamle træer, som skaber et atmosfærefyldt gårdmiljø med masser af fred og ro.
Til rækkehuset hører der også et mindre kælderrum samt to parkeringspladser.
Fra boligen er der blot nogle få hundrede meter til Bernstorff Slot og Slotspark, og nord for Jægersborg findes Danmarks mest besøgte naturområde – Jægersborg Dyrehave – der med attraktioner som Eremitageslottet, Dyrehavsbakken og de mange kronvildt er et perfekt udflugtsmål.
Desuden er der kort cykelafstand til både Skovshoved Havn og Charlottenlund Strandpark og på den måde ligger denne dejlige indflytningsklare bolig midt i et af Nordkøbenhavns mest attraktive boligområder….