Beskrivelse
Velholdt og veldisponeret
I landsbyen Slimminge, mellem Køge og Ringsted (I Køge kommune), ligger denne etplansvilla opført i gule sten og pålagt Decratag. Ligeledes muret garage i samme stil som huset.
Villaen ligger på hjørnegrund med kun en direkte nabo. Haven vender mod sydvest og der er skønt drivhus mod øst. En robotplæneklipper klarer græsslåningen. Ved siden af udestuen er der fin overdækning – evt. som man kan grille året rundt.
Boligen er løbende forbedret og vedligeholdt. Vindfang med god skabsplads entré med adgang til de 3 gode værelser og på vej til køkkenet er der adgang til det fine badeværelse. Spisekøkkenet har fin spiseplads og fremstår brugbart og med god skabsplads. Baggang/bryggers har husets oliefyr placeret samt vaskefaciliteter. Opholdsstuen vender mod syd og har udgang til den lyse udestue, som både har termotag og fint gulv.
En fin bolig for evt. førstegangskøbere eller dem som bare vil have en velfungerende bolig.
Boligen kan overtages rimelig hurtigt – inden jul….