Beskrivelse
Prisvenlig villa med central beliggenhed
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/10 – klik på billede –
Skrænten 36 er en hyggelige og prisvenlig villa beliggende på en stille og børnevenlig villavej i hjertet af Struer. Her får du en bolig med en fantastisk beliggenhed, hvor et veludbygget stisystem forbinder dig direkte til både skoler, børneinstitutioner og Struers hyggelige bymidte, der også byder på et skønt havnemiljø. Alt hvad du har brug for i dagligdagen, inklusiv flere dagligvarebutikker, ligger i gåafstand fra hjemmet.
Boligen byder på gode muligheder for at sætte sit eget præg, hvilket gør den ideel for dig, der drømmer om at skabe dit eget hjem med personlig stil og indretning. Her får du et hus med masser af potentiale, hvor du kan realisere dine egne idéer og visioner.
Indretningen byder på en stor og lys stue, der har direkte udgang til en dejlig terrasse, og hvis behovet for et ekstra værelse opstår, kan en del af stuen nemt omdannes, som tidligere set i huset. Under tæpperne gemmer der sig et flot egeparketgulv, der kan genfinde sin glans med den rette kærlighed.
Køkkenet er lyst og rummeligt med plads til en spiseafdeling, og de to soveværelser byder begge på god skabsplads. Badeværelset er indrettet med både kar og brus, og derudover findes der også et gæstetoilet i boligen Desuden er der et funktionelt bryggers med klinkegulv, opbevaringsplads og adgang til et stort og brugbart loftrum.
En af boligens helt store fordele er pool rummet med en imponerende 10×4 meter pool og direkte adgang via en skydedør til stuen, hvor du også finder en hyggelig brændeovn, der skaber varme og stemning på kølige aftener.
Udendørs kan du nyde den flisebelagte indkørsel, der fører til en garage, samt den hyggelige have med store træer og flere solrige terrasser, hvor du kan nyde udelivet året rundt.
Er du interesseret i denne prisvenlige villa med central beliggenhed i Struer, så tøv ikke med at kontakte os på 97851900 for en personlig fremvisning. Vi viser frem alle ugens dage og tilpasser gerne efter din kalender….