Beskrivelse
Velindrettet villa i børne venligt kvarter
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/10 – klik på billede –
Velkommen til Badmintonvej 12 i Svenstrup – en fantastisk mulighed for børnefamilier og dem, der drømmer om en velindrettet bolig i naturskønne omgivelser med nærhed til alt, hvad du behøver. Svenstrup er en hyggelig by med en ideel beliggenhed kun 10 minutters kørsel fra Aalborg og City Syd, hvor shopping og kulturtilbud er inden for rækkevidde. Byen er også perfekt placeret i forhold til motorvejsnettet, hvilket gør det nemt at komme hurtigt omkring. Desuden er der gode offentlige transportforbindelser med nærbane og bybus, som sikrer let adgang til både Aalborg og resten af regionen.
Boligen er placeret i et lukket, børnevenligt villakvarter, hvor fred og ro er i højsædet. Det veludviklede stisystem i området forbinder jer hurtigt til naturen, og den nærliggende park samt den gamle grusgrav er oplagte steder til gåture, løbeture, mountainbike eller blot at lufte hunden.
Ejendommen er yderst velholdt og løbende renoveret. Senest er der i 2024 installeret 5 kW solceller med batteripakke, hvilket gør boligen både økonomisk og miljøvenlig. Med gulvvarme i det meste af huset og efterisolering er hjemmet godt rustet til fremtidens krav. Solen nyder I hele dagen i den sydvendte baghave, som også byder på en stor terrasse perfekt til grillhygge og børneleg i den lukkede have.
Indenfor bydes I velkommen i bryggerset med praktisk vaskesøjle og håndvask. Herfra er der adgang til et kontor eller teenageværelse. Hjertet i huset er det store køkken/alrum, der åbner op mod opholdsstuen – indrettet med et moderne IKEA-køkken fra 2016. I stuen er der masser af plads til både sofa og spisebord, og fra stuen er der udgang til en stor udestue, der forlænger sommeren og giver ekstra plads til at nyde udsigten til haven.
Værelsesafdelingen består af to gode børneværelser, gæstetoilet, et stort soveværelse samt et badeværelse, der er renoveret i 2017. Huset er velindrettet og skabt til hverdagen med masser af plads og funktionalitet.
Udover den dejlige bolig, får du også 26 kvm carport samt en 48 kvm stor garage, hvilket sikrer rigelig opbevarings- og parkeringsplads.
Kontakt EDC Danebo i dag for en fremvisning af denne skønne bolig på Badmintonvej 12 – vi glæder os til at vise jer jeres nye hjem!…